Subscribe via RSS

Fish ‘n’ chips med tartare sauce

06 Nov 2012

paneret lyssej med perfekte pomfritter og hjemmelavet tartare sauce

paneret lyssej med perfekte pomfritter og hjemmelavet tartare sauceNogen gange falder jeg over ting hvor jeg tænker “Hvorfor %(#”%(!! har jeg aldrig lavet det før – det smager jo sindsygt godt”.

Sådan et tilfælde var det, da jeg for et par måneder siden første gang lavede tartare sauce. Ja tartare sauce, med “e” til slut, som er den engelske version. Nu har jeg ikke prøvet at lave den amerikanske version, men i den engelske bruger man estragon, hvor man i den amerikanske bruger persille – Jeg ELSKER estragon, så jeg tror ikke jeg behøver at prøve den amerikanske version.

Tartare sauce er, ligesom remoulade, en mayonnaise baseret sauce/dip med hakkede, syltede grøntsager. I tartare suace er der cornichoner og kapers, samt frisk estragon. På kalorie-siden er det ikke så godt for vægten, men på smags-siden er det yderst godt for sjælen :-)

Første gang jeg lavede tartare sauce var det som dip til pomfritter og her fungerer det super godt. Det skulle også være godt til fisk, så hvad er bedre end at lave en gang fish ‘n’ chips, når man har lyst til tartare sauce? … Efter at have prøvet det af tror jeg ikke der er nogen bedre kombination.

Det syrlige fra cornichonerne, det salte fra kaperserne og den aromatiske estragon matchede den lyssej, jeg havde valgt, perfekt. Selvom lyssej ikke er så kraftig i smagen overdøvede saucen ikke fisken og så er den cremede konsistens god, når nu man både har sprød fisk og sprøde pomfritter.

Der er ikke noget der er svært i denne opskrift. Den eneste ting jeg vil advare imod er, at det er stærkt vanedannende :-)

Ingredienser (2personer):
500 g lyssej

ca. 5 spsk rasp
ca. 2 spsk mel
1 æg

3 bagekartofler

- Tartare sauce -
2 æggeblommer (pasteuriserede)
ca. 2 dl solsikkeolie
1 tsk eddike
15 cornichoner
4 spsk kapers
ca. 8 stængler frisk estragon

Opskrift:
Fish 'n' chips - paneret lyssej perfekt til pomfritter og tartare sauceSkær fisken i 4-6 stykker.

Lav en talleken med melet krydderet med slat og peber, en tallerken med ægget pisket sammen og en tallerken med raspen.

Vend hver stykke i mel, så pisket æg og til sidst i rasp.

Steg stykkerne 1-2 min. på hver side, i halvt olie, halvt smør ved høj varme.

perfekte pomfritter eller pommes frites, hjemmelavede tripel kogte- Pomfritter -
Skræl bagekartoflerne og skær dem i “stænger” med en tykkelse på ca. 1,5 x 1,5 cm

Læg dem i varmt vand (ca. 80 grader) i ca. 25 minutter.  Tag dem op og lad dem køle af på et viskestykke.

Lad dem så simre i neutral olie i ca. 20 min. De må ikke begynde at blive brune. Tag dem op og læg dem på fedtsugende papir.

Kog dem til sidst i varm olie for fuld udblæsning til de er dejlig brune og sprøde. Læg dem kort tid på fedtsugende papir inden de skal serveres.

- Tartare sauce -
Pisk en mayonnaise ved at piske æggeblommerne og eddiken sammen. Tilsæt olien lidt ad gangen under konstant omrøring til mayonnaisen får den ønskede konsistens.

Hak kapers, cornichoner og estragon fint og rør det i mayonnaisen.

Smag til med salt og peber.

Server og nyd.

paneret lyssej med perfekte pomfritter og hjemmelavet tartare sauce
Fish and chips med tartare sauce

Læs også:

Tomatlasagne (åben)
Kotelet med kartoffelmos og æble/løgkompot - 3 gange godhed
Rabarber crumble - så er det rigtig sommer



Leave a comment

© 2017 Love food love cooking