Jeg spiser sjældent vegetar rettet til aftensmad, men forleden var jeg ikke så sulten efter kød, så jeg lavede en tomatlasagne.
Ingredienser (2 personer):
6 plader frisk lasagne (købes eller laves selv)
Revet mozzarellaost
1 håndfuld pinjekerne
1/2 håndfuld frisk basilikum
15-20 cherry- eller San Marzano tomater
Tomatsovs
1 løg
2 fed hvidløg
10 tomater
Salt, sukker, eddike og peber
Bechamelsovs
50 g smør
50 g hvedemel
2 1/2 dl mælk
Revet muskatnød
Salt & peber
Opskrift:
Rist pinjekernerne til de er gyldenbrune og hæld dem fra panden, så de ikke brænder på af eftervarmen.
Skær cherreytomaterne i halve
Kom lidt salt og olie hen over dem og bag dem ved 150 grader i 30-40 minutter.
Bechamelsovs
Smelt smørret over jævn varme.
Kom melet i det smeltede smør og rør det til en “grød”
Hæld mælken i lidt ad gangen mens der hele tiden røres, så man undgår klumper.
Lad det varme op uden at koge, mens der røres, til den får den rigtige bløde og cremede konsistens. Skulle den klumpe kan klumperne godt røres ud, hvis man bare har armkræfter og tålmodighed og bliver sovsen for tyk kommes der bare lidt mere mælk i.
Til sidst smages sovsen til med revet muskatnød, salt og peber.
Tomatsovs
Hak løg, hvidløg og tomater.
Brun løg og hvidløg i olie. Kom løget i første, da det skal have længere tid end hvidløget.
Kom tomaterne i når løgene er brune og lad det simre ind til en tyk sovs (kan evt. blendes hvis man vil have en jævn konsistens).
Smag til med salt, peber, sukker og eddike.
Hak basilikummen groft og kog pastapladerne (de skal bare have et minut eller to)
Byg lasagnen op på tallerknerne. Start med lidt bechamelsovs og tomat sovs og så lag af bagte tomater, tomatsovs, hakket basilikum, ristede pinjekerner og bechamelsovs. Slut af med bechamelsovs og revet ost.
Sæt tallerknerne på gril i ovnen indtil osten smelter og får lidt farve.
Server og nyd
Læs også:
June 13th, 2011
Super idé .. og en hurtig måde at få lasagne på en dag, hvor man bare trænger til lasagne!!
June 14th, 2011
Takker :-)
Lasagne er jo meget mere end i en bradepande med kødsovs.