Subscribe via RSS

Lammerack med kartoffelmos og ærteskudsalat

08 Aug 2011

Lamme rack kartoffelmos og salat af ærtespirer og mynte
Lamme rack kartoffelmos og salat af ærtespirer og mynte

Jeg har en alene aften hvor jeg bare skal slappe af i køkkenet og lave en masse sjov mad. En af retterne er lamme “rack”, men da jeg stod og kiggede på dem hos slagteren kom jeg til at tænke på hvor upopulær jeg ville blive når jeg kom hjem og fortalte at jeg skulle have lamme racks på min alene aften, mens hun var ude … der blev derfor købt ekstra så hun ikke blev snydt.

Både min kæreste og jeg elsker kartoffelmos, så det blev det. Jeg har set en del mad-programmer hvor man laver ærte-mynte pure til lam, hvilket jeg sagtens har kunne forestille mig ville være en god kombination. Men pure OG mos ville ikke gå, så hvad stiller man så op? Løsningen blev en salat på ærteskud og mynte :-)

Ingredienser (2 personer):
2 lamme racks (jeg havde 2 ben på hver rack, men man kan have flere hvis man vil)
2 Bagekartofler
20 g smør
ca. 1 1/2 dl mælk
40 g ærteskud
1 lille håndfuld frisk mynte
1 spsk eddike
3 spsk olie

- sauce -
1 løg
1 fed hvidløg
2 cherry tomater
1 glas rødvin
1/2 glas portvin
2 spsk balsamico
1 tsk sukker

Opskrift:

Sauce
Hak løg og hvidløg fint og brun det i en gryde.
Hak tomaterne og kom dem i gryden når løg og hvidløg er brune og lad det stege lidt.
Kom rød-, portvin, sukker og balsamico ved og lad det simre et par minutter.
Si indholdet så der kun er væde tilbage og reducer væden til der kun er omkring 5-6 spsk.
Smag til med salt, sukker og balsamico.

Kartoffelmos
Pak kartoflerne i aluminiumsfolie og bag dem 1 time i ovnen ved 200 grader.
Pil skralden af kartoflerne og mos “kødet” sammen med smøret.
Rør det godt og grundigt mens der tilsættes mælk så mosen bliver luftig.
Smag til med salt.

Salat
Skyl ærteskudene godt.
Skyl mynten og hak den fint.
Bland skudene, mynten olien og eddiken

Lam
Steg lammet på panden i ca. 6-8 min og sæt det så i ovnen ca. 20 min. ved 200 grader.
Lad det hvile ca. 10.

Anret, server og nyd.

Lamme rack kartoffelmos og salat af ærtespirer og mynte
Lammerack med kartoffelmos og ærteskudsalat

Læs også:

Fransk løgsuppe med ostecroutoner og bacon
Græskarrisotto med lidt savoykål og en kotelet
Frikadeller og nye kartofler - retro og luksus



Leave a comment

© 2018 Love food love cooking