Subscribe via RSS

Lammeculotte og sur/sød kartoffelsalat – Let sommermad

21 Jun 2013

Lammeculotte og sur:sød kartoffelsalat - Let sommermad
Lammeculotte og sur:sød kartoffelsalat

For mig kan sommermad opsummeres til et enkelt ord – “let”.

Det skal være let at lave, så man har mere tid til at nyde sommeren og det skal ligge let i maven, så man ikke bliver siddende i sofaen, for at slå mave når man har spist det.

Den klassiske kartoffelsalat med mayonaise/creme fraice er sommermad i mine øjne, men bare ikke det der ligger lettest i maven. Derfor vil jeg nogen gange have noget der ligger lettere og som er lidt mere frisk – heldigvis har jeg sådan et alternativ :-)

Basen er en sur/sød dressing, der giver en let og frisk kartoffelsalat. Så kan man justere på hvilke andre grøntsager og krydderurter man kommer i, alt efter hvad man skal spise til.

Denne gang havde jeg købt en lammeculotte og det var oplagt at komme frisk ærter og mynte i kartoffelsalaten, da de to matcher lam så godt, man skulle tro de var designet til det. Udover ærter og mynte passer det sur/søde fra dressingen også lammet godt. Det fedt lammet har kan godt gå hen og blive en “tung” smag, men det sur/søde balancerer det godt, så det bliver små lette mundfulde.

Jeg startede med at sige sommermad også skulle være nemt at lave …og det er denne ret også. Kartoflerne skal koges, dressingen blendes og lammet skal brunes og så i ovnen. Det meste passer sig selv og alt i alt er der vel 10-12 minutters arbejde … på den måde har man tid til at nyde sommeren OG spise dejlig sommermad :-)

råvarer - kartofler og ærterIngredienser (2 pers.): 
400g lammeculotte

450g kartofler
125g ærter (uden bælg)/ca. 250 g med bælg
4-5 stængler frisk mynte

- Dressing -
4 spsk olivenolie
3 spsk eddike
2 spsk sukker
1/2 løg

Opskrift

Kog kartoflerne i letsaltet vand.

Blend olivenolie, eddike, sukker og løg til en jævn masse.

Pil ærterne ud af bælgen.

Hak mynten og bland de kogte kartofler med ærter, hakket mynte og dressing.

Brun lammeculotten på panden i lidt olie og sæt den så i ovnen ved 175 grader til den har en kernetemperatur på 60 grader (det tager ca. 12-15 min).

Lad lammeculotten hvile i ca. 5-8 min.

Server og nyd

Lammeculotte og sur:sød kartoffelsalat - Let sommermad
Lammeculotte og sur/sød kartoffelsalat – Let sommermad

Læs også:

Ny Nordisk middag part 3 - Dessert: Kærnemælksrand
Andebryst med spidskål og kompot af æbler og løg
Kartoffel-gnocchi med bagte cherrytomater



Leave a comment

© 2016 Love food love cooking