Subscribe via RSS

Virk hjerne, virk! … og så hytteost ???

24 Mar 2012

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Hvorfor hedder det egentlig hytteost og hvorfor kan jeg ikke lade være med at tænke på det? … er heldigvis ikke begyndt at drømme om det endnu og det sker forhåbentlig heller ikke.

Hytteost hedder hytteost fordi man lavede det på små gårde. At en lille gård er blevet til en hytte synes jeg godt man kan leve med. Måske man har være så tilpas fremsynet den gang i 1800-tallet, ovre på prærien i USA, at man ikke ville løbe ind at “lille gård ost” kunne forveksles med “lillebror ost” og så er der en der har sagt “vi siger sgu hytte i stedt for” … Nå hvor om alting er, så er hytteost ikke norsk, som jeg ellers har gået og troet, men fulgte med de mellemeuropæiske emigranter til USA i 1800-tallet.

Og hvorfor kan jeg ikke lade være med at tænke på det? Er jeg faldet ind i en tidslomme og befinder mig i et ugebladsunivers i 80’erne? Nej … Arla har bare lavet en konkurrence for at få mere fokus på hytteost. Lige her skal jeg så træde en lille smule varsomt, for min mor er Arla-modstander. Det er ifølge hende selv “fordi Arla, vist nok engang har lavet noget, som måske er noget hun ikke er sikker på hun ville bryde sig om” (?!?) – det skal her siges at min mor også er forvisset om at man bliver slået ihjel af narko-ganstere hvis man tager på ferie i Brasilien og som ikke selv har lyst til at tage på ferie i Peru fordi “de har sjove hatte på”. Ja – jeg elsker min mor, men det er ikke altid jeg kan se logikken i hendes holdninger. Jeg har intet problem med Arla, så jeg har tænkt mig at deltage i konkurrencen.

Konkurrencen er relativ enkel – en 3-retters menu med hytteost i hver ret.

Det er dog her mit hovede begynder at køre rundt. Hytteost har nemlig et lidt blakket ry. En hurtig rundspørge hos mine fantasi-venner siger at langt de fleste tænker på 80’erne, slankekure og helseguruer når man siger “hytteost”. Jeg vil gerne lave noget der netop ikke leder tankerne derhen og det er her det begynder at blive udfordrene. Hytteost smager nemlig ikke af særlig meget, så det er godt som “fyld” i forskellige ting, men hvis man skal promovere en råvare, skal det ikke være ved at bruge den som en form for erstatning, da det så i mine øjne (eller næse) går hen og lugter af slankemad. Min hjerne arbejder derfor på højtryk for at finde på retter der ikke bare sætter hytteost forrest, men gør det på en måde så man ikke rigtig kan erstatte hytteosten med noget andet og derved får fremhævet de unikke egenskaber og smagsnuancer hytteosten har.

Der er allerede nogle koncepter i gang, så det bliver sjovt at få arbejdet videre med dem – der kommer med garanti også nogle indlæg indeholdende hytteost i den kommende tid :-)

Læs også:

Redesign af Kåldolmer - Gourmet style
Halloween special - gys fra køkkenet
Gys fra køkkenet II - Halloween special



6 Comments on Virk hjerne, virk! … og så hytteost ???

  1. Bente

    Glæder mig til at se hvad du kommer frem med af opskrifter med Hytteost. Jeg elsker Hytteost og gjorde det også dengang alle andre syntes det var kiksede!!!

  2. Christoffer - Lofoloco

    Ja jeg glæder mig også til at vise mine ideer frem. Har lavet de første eksperimenter i fredags og her lørdag aften blev det til en 3 rettes test menu med hytteost. De forskellige retter skal nok komme på bloggen, så håber jeg det både i din smag, nu hvor du er glad for hytteost, men også kan rykke på dit syn på hvad hytteost er – for jeg prøver at flytte lidt grænser :-)


Leave a comment

© 2018 Love food love cooking