Subscribe via RSS

Skinkesnitzel med rødbederisotto

26 Sep 2011

Skinkesnitzel og rødbederisotto - risotto på rødbede

Skinkesnitzel og rødbederisotto - risotto på rødbede

Min kæreste kan godt lide risotto … nej hun har noget der nærmer sig risotto-mani. Jeg behøver aldrig spørge hvad hun vil have at spise, hvis jeg vil forkæle hende og er hun i tvivl om hvad hun skal svare, hvis jeg beder om forslag til aftensmad, vælger hun som regel at svare risotto, i stedet for at bruge tid på at overveje andre ting … jeg har prøvet at lave risotto en del gange :-)

Det betyder også at jeg med jævne mellemrum prøver nye smagsvariationer af så det ikke bare bliver det samme om og om igen.

Nu hvor efteråret er kommet er der masser af dejlige rodfrugter og en god ting at lave risotto på er rødbeder. Rødbeder er en dejlig efterårssmag og så giver det en fantastisk farve på risottoen.

Som sagt bliver der hos os lavet risotto lidt oftere end i et gennemsnitligt hjem. Derfor bruger jeg hverken smør, fløde, mascarpone eller andre smagsforstærkere til at runde retten af med, da det nok ville ryge direkte på sidebenene. Til gengæld sørger jeg for at der er masser af smag i de råvarer jeg smagssætter mine risottoer med.

Ingredienser (2 personer):
2 skinkesnitzler
4 rødbeder
150 g risotto ris
100 g revet parmasanost
1 løg
ca. 1/2 l bouillon

Opskrift:
Hak løget fint.
Skræl rødbederne og skær dem i små firkanter på ca. 1/2 x 1/2 cm.
Svits løgene i lidt olie til det bliver “blanke” og steg så rødbederne med i et par minutter.
Tilsæt så risene og steg dem af i et lille minut.
Her efter tilsættes bouillon lidt ad gangen. Risene skal kun lige dækkes af væde og må ikke koge tørre (hold bouillonen lun, så isene ikke får for store temperaturudsving når der tilsættes bouillon).
Når risene mangler 1 min. (enten efter anvisningen på pakken, eller ved at smage på dem) tages gryden af varmen og der tilsættes parmasan. Lad parmasanen “sætte” sig i saucen unde blid omrøring og smag til med salt og peber.

Skinkesnitzlerne krydres med salt og peber og steges ved høj varme ca. 1-2 min på hver side og hviler i 1-2 min. Jeg kan godt lide dem en anelse lyserøde i midten. Hvis man ikke kan det, skal de bare have 1 min. mere på hver side.

Server og nyd.

Skinkesnitzel og rødbederisotto - risotto på rødbede
Skinkesnitzel med rødbederisotto

Læs også:

Sprødt kyllingebryst med pastinakmos og gratinerede porre
Sprøde potato skins - Soul food, madspilds sexede søster
Pasta med flamberet kyllingelever - ild, ild, ILD!



3 Comments on Skinkesnitzel med rødbederisotto

  1. Maiken

    Jeg elsker også risotto, men har nu ikke prøvet med rødbede, selvom farven da gør det til den ultimative tøseret :) Må prøves!

  2. Christoffer - Lofoloco

    Hvis du vil have tøsefarve, skal du prøve at koge en halv rødbede med, når du koger ris – de bliver helt lyserøde/pink … ikke noget jeg gør mig i normalt, men fik engang kommet lidt rødbede ved da jeg ville koge grøntsager og ris i samme gryde. Ja det er mange år siden og jeg var ikke så rutineret en kok den gang :-)

    Men risottoen – den smager dejligt


Leave a comment

© 2017 Love food love cooking