Subscribe via RSS

Sodabrød – brød på bagepulver

17 Aug 2011

brød / boller på bagepulver - sodabrød

brød / boller på bagepulver - sodabrød

Jeg har aldrig rigtig bagt. Ikke fordi jeg ikke har ville eller har haft traumatiserende oplevelser med at bage, jeg har bare ikke fået det gjort … noget jeg måtte rette op på efter at have set Hugh Fearnley-Whittingstall snakke om brød en lille times tid. Jeg elsker hans udsendelser – jeg får næsten lyst til at flytte på landet når jeg ser hans udsendelser … NÆSTEN! ;-)

For ikke slå større brød op end jeg kunne bage (ja lidt corny ordsprog lige her, men kunne lade være), startede jeg min bagerkarriere simpelt med et sodabrød. Sodabrød laves på bagepulver og skal hverken æltes eller hæve, så det var et godt sted at starte.

Ingredienser (1 brød/6 boller):
250 g mel
1  tsk bagepulver
2 dl kærnemælk
1/4 tsk (fint) salt

Opskrift:
Rør de tørre ingredienser sammen, så der ikke er klumper i melet.
Rør mælken i – hurtigt men let og sammel dejen med hænderne til en klistret masse – Den skal IKKE æltes.

Form dejen til brød eller boller
Sodabrød / boller på bagepulver, klar til bagning

Bag i ca 30 min ved 200 grader

Note:
Det er ufattelig let at lave sodabrød. Jeg tror det tog mig omkring 5 min. at røre dejen sammen og forme bollerne, så perfekt hvis man ikke har tid til at lave en gærdej eller bare er doven :-)

brød / boller på bagepulver - sodabrød
Sodabrød – brød på bagepulver

Læs også:

Rilettes af kylling
Wienersnitzel - Min barndoms helt.
Sprød pizza med prosciutto, rucola og parmesanost



18 Comments on Sodabrød – brød på bagepulver

  1. Maiken

    Smart – især hvis man har akut bolletrang (sorry, den var oplagt!) og har et gærløst køleskab. Smagte de godt?? Hvis du har mod på mere bagning, så tjek evt. mit Verdens Bedste Brød. Det er SÅ nemt og er sindssygt godt :)

  2. Christoffer Volf

    Hej Maiken
    Man må gerne komme med “corny” kommentarer ;-)
    De smagte godt. Den største forskel er at de ikke er helt lige så luftige som en gærdej.
    Jeg har bestemt mod på mere bagning (har faktisk allerede haft gang i en gærdej, som kommer på bloggen senere), så jeg skal lige have kigget på din opskrift :-)

  3. nete

    Hej

    Jeg har netop afprøvet din opskrift men den forekommer mig lidt for salt i smagen. Kan jeg godt tilsætte noget honning eller sukker i opskriften?

    Kh Nete

  4. Lofoloco

    Hej Nete

    Jeg har ikke prøvet, men kan ikke se der skulle være problemer i at gøre det.

    Hvis du gør, vil jeg anbefale du rør det ud i mælken først til det er opløst og så tilsætter blandingen til de tørre ingredienser. På den måde undgår du både at få gennemæltet dejen og at få klumper af honning i brødet.

    Du må endelig fortælle om resultatet hvis du prøver.

    Du kan også prøve at bruge almindelig mælk og/eller mindre salt – det kommer an på hvilken smag du er ude efter

    Kh.
    Christoffer

  5. nete

    Hej

    Det vil jeg prøve i morgen når jeg bager en ny portion. Er bollerne fryse egnet? Jeg samler nemlig på bagværk jeg kan have i fryseren til en travl dag.

    Kh Nete

  6. Lofoloco

    Jeg har kun prøvet at fryse de boller jeg bager på gærdej, da sodabrød er min løsning på travle dage hvor jeg ikke har tid til at bage med gærdej … kan dog ikke se nogen problemer i at fryse dem – mere eller mindre alt bagværk jeg har læst om og selv prøvet at fryse har kunne tåle det.

  7. nete

    Hej

    Som lovet skriver jeg tilbage. i dag fik jeg lyst til at eksperimetere lidt og gjorder følgende:

    Ved den første dej sigtede jeg melet, og tilsatte 1 spsk sukker i de 2 dl kærnemælk som jeg lod stå i fem minutter da jeg havde tiden til det. Det gav mig en sødere bolle i smagen og det gave mig en finere bolle.

    Ved den anden dej sigtede jeg også melet, blandede 1 spsk sukker med 1 spsk sukker som jeg blandede i 1 æble som jeg havde skrællet, fjernet kernehuset og skåret i fine tern. Det gav mig en herlig eftermiddags bolle.

    Håber du kan bruge mine observationer til noget.

  8. Lofoloco

    Hej Nete

    Det lyder som gode varianter … specielt den med æble :-)

    Og mange tak for du rapporterede tilbag – jeg elsker at høre om andres eksperimenter, man bliver altid inspireret.

    /Christoffer

  9. nete

    håber du får lyst til at afprøve den en dag

  10. Lofoloco

    Det er ikke et spørgsmål om jeg prøver – kun om hvornår jeg prøver :-)

  11. Bent

    Hej h
    har lige lavet sodabrød (flytes), med tykmælk, og 100 gram soltøret tomater samt udblødt hvedekærner, smager fantastisk.
    vh Bent

  12. Lofoloco

    Det lyder virkelig lækkert – den kombination ryger straks på min to-do liste :-)

  13. Ann

    Smager godt og hurtigt lavet.
    Dog skal man huske, at det skal være fint salt og ikke groft (groft kan ikke nå at opløses)..skal måske rettes i opskrift.
    Og tilsætter man lidt valnødder, er det dejlige boller :-)

  14. Lofoloco

    Hej Ann

    Ja det er rigtigt at groft salt ikke når at opløses … det retter jeg lige :-)

    Valnødder er en god variation og man kan jo eksperimenterer i det uendelige. Har også tænk på at putte enten æbler eller gulerødder i, men har ikke nået nogen af dem endnu.

    Bedste hilsner
    Christoffer


Leave a comment

© 2017 Love food love cooking