Subscribe via RSS

Kartoffelskum

21 Jun 2011

Kartoffelskum

KartoffelskumJeg har fået det på restauranter og set det i kokkeprogrammer på TV, så nu måtte jeg prøve det selv – nemlig skum.

Min umiddelbare tanke var at det nok var en slags smagsat mælkeskum, som man bruger i cappuccino og café latte, så jeg baserede min på mælk. Jeg har bl.a. fået kartoffelskum på en restaurant, så da jeg alligevel kogte kartofler blev det kartoffelskum jeg lagde ud med … ja det var også fordi kartofler jo indeholder en del stivelse, så jeg om ikke andet bare ville ende med en tynd mos, hvor jeg bare kunne komme flere kartofler i – ja der er ikke noget galt i at have en plan B :-)

Ingredienser (til ca. 1/2 l skum):
1 1/2 dl mælk
4 mellemstørrelse kartofler (ca. 120 g i alt)
Salt og peber

Tilberedning:
Kog kartoflerne og pil skralden af (eller skrald dem først)
Lun mælken op til 50-60 grader i en lille kasserolle. Bliver den for varm får den “risengrødssmag”.
Mos kartoflerne ud i mælken med en gaffel og giv det så en ordentlig tur med en stavblender indtil det får en cremet, let og luftig koncistens.
Smag til med salt og peber.

Konklusion
Af at eksperiment og første forsøg var det en klar succes. Skum er meget lettere end alm. saucer og giver en interessant koncistens – det det smager og “fugter” retten, men fylder ikke rigtig i munden, som man ellers tror når man ser det på tallerknen.
Kartofler smager ikke af så meget, så jeg tror det er let at bruge denne base og smagsætte den, med forskellige reduktioner. Man kan også rimelig let ændre i konsistensen ved at bruge mere mælk.

Det er bestemt ikke sidste gang jeg laver skum :-)

Kartoffelskum

Læs også:

Sprøde potato skins - Soul food, madspilds sexede søster
Køleskabets sidste nadver = tærter
Frikadeller og nye kartofler - retro og luksus



3 Comments on Kartoffelskum

  1. Stine

    Fedt eksperiment.. man kan også bruge en chiffon sprøjte til at lave skum med, men det er naturligvis dyrt legetøj ;-) Min bliver oftest brugt i det søde køkken til youghurtskum med bærsirup o.lign.

  2. Christoffer Volf

    Ja klart kan man da bruge en chiffon – hvorfor havde det ikke lige slået mig :-)

    Nu har jeg jo ikke én, så måske derfor. Der er så meget udstyr jeg gerne ville have, men skabspladsen i mit køkken sætter desværre begrænsninger :-(

    Mmmmmm skum og bærsirup :-)

  3. Stine

    He he.. man skal aldrig gå ned på udstyr.. nu har du i hvert fald en fantastisk undskyldning for din næste investering ;)

    Det eneste man skal være opmærksom på med en chiffon er at få blendet alle! klumper ud af sin masse før det kommes i.. for hvis dysen stopper til, når man først har lukket og fyldt sin patron på… ja så er det i regntøjet og ud og åbne den i brusenichen :)


Leave a comment

© 2015 Love food love cooking