Subscribe via RSS

Tapas :-) Grillet gedeost på grillet peberfrugt og grov oliventapanade

27 Feb 2012

tapas - grillet gedeost, grillet peberfrugt og grov oliventapanade

tapas - grillet gedeost, grillet peberfrugt og grov oliventapanadeTapas er grundlæggende ret fantastisk – simpel mad, med masser af smag.

Der hvor filmen nogen gange knækker er når jeg vil lave en tapastallerken og går i gang med 5-8 retter, der hver især ikke tager særlig lang tid, men gange 5-8 gange bliver det pludselig til et par timer. Det holder mig dog ikke fra at lave tapastallerkener fra tid til anden, men er man afskrækket fra at bruge et par timer i køkkenet, skal man bare gå tilbage til grundkonceptet i tapas, som er en lille snack.

En fantastisk lille snack er grillet peberfrugt med grillet gedeost og oliventapanade på toppen. Når peberfrugt bliver grillet får den en super smag, som både er sød, røget og en lillesmule syrlig samtidig. Det matcher gedeostens creamethed og olivenens lette bitterhed perfekt.

Nu skal det ikke blive en dårligvane at snacke en masse, men nogen gange har man gjort sig fortjent til det og så er det bare ud i køkkenet og gå i gang :-)

Ingredienser (2 personer):
4 skiver gedeost (ca. 1/3 af en rulle)
10 sorte oliven (dem med sten smager af mest)
1 rød pebber

Tiberedning:
Fjern stene fra olivene (giv dem et tryk så er stenene lige til at pille ud).
Hak dem groft og bland med lidt olivenolie og salt.
Sådan laver man selv oliven tappanade

Rist peberfrugten hel til skindet er helt brændt. Enten under gril i ovnen eller direkte på blusset hvis man har gas.
Lad det køle af og skindet er lige til at pille af
      

Skær peberfrugten i strimler og læg skiverne af gedeosten på.
Give det 4-5 min under gril i ovenen
Put en skefuld af den grove oliventapanade på hver skive ost

Server og nyd.

tapas - grillet gedeost, grillet peberfrugt og grov oliventapanade
Tapas :-) Grillet gedeost på grillet peberfrugt og grov oliventapanade

Læs også:

Oksemørbrad og flødekartofler - 80'er forkælelse
Kartoffelsuppe - så er det efterår!
Tykke pandekager med ølsirup - mad med øl



3 Comments on Tapas :-) Grillet gedeost på grillet peberfrugt og grov oliventapanade

  1. Spisekammeret

    Det ser super lækkert ud. Jeg skal helt sikkert prøve det her. Et tip til peberfrugterne er at komme dem i en tæt plastic pose mens de er varme. Kondensvandet hjælper med at løsne resterne af skindet.
    Mvh
    Ulrik
    http://spisekammer.blogspot.com/

  2. foodMAD

    Hej Christoffer
    Jeg synes du har en super fin blog, og har derfor givet dig en Liebster Award! Hvis du ikke ved hvad det er, kan du læse om den i mit indlæg her:
    http://food-mad.blogspot.com/2012/02/jeg-har-faet-en-liebster-award.html
    Keep up the good work ;-)

  3. Christoffer - Lofoloco

    Tak skal du ha’ Ulrik

    Jeg har hørt tricket med at putte dem i plastikpose, men jeg har aldrig haft problemer med at få skindet af … men jeg giver dem også til de er HELT sorte :-)


Leave a comment

© 2017 Love food love cooking