Subscribe via RSS

Flæskesvær eller rettere flæskeøre – Nordisk snack når det er bedst

26 Aug 2011

Flæskesvær på griseøre med peberrod dip sauce

Flæskesvær på griseøre med peberrod dip sauce Jeg har prøvet at få en sprød chip lavet på griseøre på en restaurant og siden har jeg haft lyst til at prøve at lave noget med griseøre.

Det viser sig så at griseøre ikke bare er griseøre. Altså det er jo griseøre, men hos slagteren kunne jeg kun få bunden af ørene, dvs. uden flappen. En hurtig tur på Google bekræftede hurtigt myterne. Flapperne bruges enten til hundegodbidder eller bliver sendt til Kina hvor de er delikatesser.

Jeg går til kamp for griseøre også skal være en delikatesse her i norden, så jeg gik i krig med at lave en rigtig nordisk snack – FLÆSKESVÆR.

Nu hvor jeg var i “nordisk-køkken-stoltheds-mode” kunne jeg jo ikke nøjes med kun at lave flæskesvær, der skulle noget mere til, som kunne højne det hele. Hurtigt faldt valget på en peberrods/eddike dip sauce og resultatet blev rigtig lækkert. Den stærke peberrod og den syrlige eddike passer super godt den meget kødfulde smag fra flæskesværen.

Fremgangsmåden til flæskesværene fandt jeg hos Politiken.

Ingredienser (4 personer):
8-10 griseøre
Solsikke olie til friturestegning
Salt

– dip –
10-15 g peberrod
1/3 dl eddike
ca. 1 spsk sukker

Opskrift:

Flæskesværene
Rens ørene grundigt med en svamp under rindende vand (man skal ikke være sippet, hvilket jeg heller ikke er, men at stå med hele fjæset nede i dem og spekulere på om det mon var ørevoks jeg vaskede af var en dum idé. Så snart jeg bare vaskede dem, fordi jeg havde tænkt mig at tilberede dem, var det intet problem :-))

Giv dem et kort opkog for at sikre de er helt rene og kog dem så i rent vand i ca. 2 1/2 time.

Pil skindet af brusken mens de stadig er varme og skær skindet i mindre stykker.

Tør skindet i ovnen ved 80 grader i en 6 timers tid, så de bliver helt tørre og stive.

Kog dem i meget varm olie i et par sekunder, så de “popper op”, læg dem på fedtsugende papir og drys med salt.

Dip sauce
Riv peberroden fint (med mindre du har været doven og købt revet peberrod ;-))
Hæld eddiken over og lad det trække 5-10 min.
Si peberroden fra (pres det godt så al saften kommer med) og smag det til med sukker.

Server og nyd.

Hjemmelavede flæskesvær på griseøre med peberrod dip sauce

Læs også:

Nem yogurtdessert til sommeren
Fransk løgsuppe med ostecroutoner og bacon
Vietnamesisk inspireret salat med oksekød



One Response to Flæskesvær eller rettere flæskeøre – Nordisk snack når det er bedst


Leave a comment

© 2018 Love food love cooking