Cæsar salat har altid været svært for mig at forstå – Eller rettere indtil for nyligt været svært at forstå.

Lad mig lige tage et par skridt tilbage, så jeg kan forklare hvad jeg mener.

Som barn husker jeg blot at der var noget der hed “Cæsardressing”, uden at kunne sætte noget mere præcis smag på. Senere fandt jeg ud af at cæsar salat var salat, kylling, parmesan, croutoner og Cæsardressing. Jeg har gennem tiden fået det flere gange, men jeg husker det ikke som noget specielt – måske fordi de versioner jeg fik heller ikke var særlig specielle hvad angår smagsoplevelsen.

Muligvis fordi der laves kylling som smager af pap og croutoner ligeså. På den måde ender det med at være dressingen, der er den eneste rigtige smagsoplevelse. Det troede jeg en overgang var hemmeligheden og den medfølgende myte om at Cæsar salaten handlede om at lave den rigtige originale dressing … jeg var meget forkert på den.

Jeg er en lille smule politisk i min tilgang til mad, så hvis man skal slå en kylling ihjel, skal man da behandle den ordenligt og værdsætte den som måltid. Derfor er det IKKE dressingen der er hemmeligheden bag en Cæsar salat – det er kyllingen.

Med det på plads begyndte alt andet at give mening. Kyllingen skal smage af kylling og når man er i gang med at oppe sig på alt med kyllingen, skal man selvfølgelig beholde skindet på. Endnu et spor til den perfekte Cæsar salat åbnede sig – teksturer. Saftigt kylling og sprødt skind. Dette følges så op med sprøde (men ikke tørre) croutoner, frisk salat, halvblød parmesan og bundet sammen af en fløjlsblød dressing.

I stedet for at prøve at få alt smag i dressingen, gør jeg det modsatte. Jeg hiver smag ud af dressingen og over i de andre ingredienser, så de kommer endnu mere til deres ret når man spiser salaten.

Parmesanosten er salt, så ikke for meget salt i dressingen.

Croutonerne kommer jeg godt med hvidløg ved og også lidt eddike, så hverken eddike eller hvidløg i dressingen heller.

Den eneste rigtige ting jeg kommer i dressingen er citronsaft, da ingen af de andre ingredienser ikke har noget syre. Jeg forbryder mig mod den originale opskrift som har Worcetershire sauce i (Andre bruger ansjosfileter). Jeg synes ikke den behøver det. Faktisk smager dressingen alene ikke specielt godt. Den er ret sur, men det er heller ikke for dressingen jeg spiser salaten (jeg lover det er sidste gang jeg siger det).

Kronen på værket er min sidst tilføjelse – Faktisk var det noget jeg så i den Australsk MasterChef – Man griller salaten.

Selv syntes jeg det lød skørt da jeg så det, men det blev rost til skyerne, så jeg blev nød til at prøve det.

Ikke nok med det giver endnu en tekstur, så giver det også endnu en smag og fremhæver salaten, som ellers ikke er det der smager af mest. Resultatet er i al beskedenhed en perfekt Cæsar salat.

Så efter mange års søgen har jeg endelig knækket koden til Cæsar salat, nu forstår jeg den og jeg elsker den :-)

Ingredienser (2 personer):

• 1 helt kyllingebrys med skind på ben
• 3-4 stængler rosemarin
• 2-3 skiver brød
• 2 fed hvidløg.
• ca. 40 g parmesanost.
• 1 hovede romaine salat.
• 1 citron
• 1 æggeblomme
• ca. 3/4 dl solsikkeolie

Opskrift:

- Kylling -

Grind kyllingebrystet ind i rosemarin, noget salt og noget olie og lad det marinere i nogle timer.

Grill det ved mellem varme i ca. 25 min. (eller steg det på skindsiden ca. 10 min og kom det i ovnen ved 200 grader i ca 15 min.)

Skær fileterne fra benet og skær hver af dem i passende skiver.

- Cruotoner -

Riv hvidløgsfedene go bland dem med 1-2 spsk oliven olie og lidt salt.

Skær brødet i tern (eller hvilken facon man ellers kan lide) og vend dem i olie/hvidløgsblandingen, til de har suget det hele.

Læg dem i en bradepande og bag dem ved 175 grader til de er gyldne på ydersiden (ca. 20 min).

- Dressing -

Rør en mayonnaise ved at røre olien i æggeblommen – første et par dråber ad gangen og så forsigtigt mere og mere.

Pres saften af citronen og rør den forsigtigt i mayonnaisen.

Smag til med salt.

- Romaine salat -

Skyl salathovedet og tør det godt.

Skær det i 1/4 og gril hvert stykke i 1-2 min på hvert skæreflade .

Skær tynde flager af parmesanosten og anret salaten

Server og nyd.

Vi skal faktisk en del tid tilbage, for at komme til starten af denne ret.

Jeg tror det er snart 2 år siden, jeg fik en portion krydderier af Urtekram. Jeg kunne godt bare have skrevet lidt om salt og peber og lagt et billede ved, for at vise taknemlighed, men det er ikke min stil – jeg vil gøre det ordenligt.

Jeg bruger tit krydderier, men at bruge ét krydderi i en ret, er ikke nok hvis det skal være en hyldest til krydderierne, så det har plaget mig gennem tiden, at jeg ikke har haft sådan en ret – men det har jeg nu :-)

Det var min kæreste der fik mig på sporet, da hun havde været til et madlavningskursus hos en kvinde fra mellemøsten. Mellemøsten får os i norden til at ligne et krydderi-u-land og min kærlighed faldt hurtigt på “7 spice” blandinger. 7 krydderier i én ville være den perfekte hyldest til krydderier, så i gang med at researche.

Min research gav et blandet svar, for der findes ikke én typisk “7 spice” blanding. De variere fra region til region og ned til den enkelte kok – både hvilke krydderier der indgår og deres indbyrdes mængdeforhold. På den anden side gjorde det, det meget let for mig, for så kunne jeg jo bare lave min helt egen blanding, som passer til hvad jeg kan lide – som sagt så gjort.

Resultatet blev en mild, men meget aromatisk blanding, som kan bruges til alt muligt fra fisk, til dip, men mest af alt kebab :-)

Kebab er egentlig bare arabisk for grilspyd, så mere fancy er det heller ikke. Man kunne også have sagt frikadeller, for i formen ligner de ufattelig meget. Det hele kommer i dette tilfælde an på, om man sætter dem på en pind og griller dem, eller om man steger dem på panden – begge muligheder fungere, så det er mest et spørgsmål om temperament og om det er vejr til at grille :-)

Lige nu er vejert til at grille dem, så gør det, for 7 spice kebab er ideelt sommermad. De er hurtige at lave, har en let smag og en størrelse, så man altid liiiiige kan klemme en ekstra eller to ned.

Se det er en hyldst til krydderier.

Ingredienser (2 personer):

- 7 spice mix -
1 tsk stødt ingefær
1/4 tsk stødt muskatnød
1/2 tsk stødt spidskommen
1/4 tsk stødt kanel
1/2 tsk stødte korianderfrø
1/2 tsk stødt sort peber
1/2 tsk stødt kardemomme

– kebab –
400 g hakket oksekød
1 æg
salt

Opskrift:

Bland 7 spice mixet.

Ælt det hakkede oksekød med æg, salt og 7 spice mixet til en fars.

Form små frikadeller af farsen.

Sæt dem på grilspyd og gril dem eller steg dem på panden.

Kebaberne går godt sammen med en salat af kidneybønner, som er hurtig hvis man vil være ude og nyde sommeren.

Server og nyd.

Jeg prøver at holde mig til årstidens råvare for de er både bedst og billigst.

Selvom jeg prøver, er jeg ikke fanatisk, så derfor ryger der nogen gange nogle “skæve” ting i indkøbskurven.

Forleden var en af de gange, for en fuldmoden ananas, var ikke noget jeg kunne lade være – måske det var et behov for noget eksotisk og en lille metal flugt fra januars sne og kulde.

I samme sekund jeg så den var planen klar, for da jeg var i Vietnem for 1 1/2 års tid siden fik jeg en fantastisk lille snak – grillet ananas drysset med chilipulver.

Varm ananas er altid enten eller. Er man en af dem der ikke kan fordrage varm ananas, må jeg beklage, det ændre ikke noget med chilipulveret, du vil stadig ikke det. Hvis man, som jeg, er en af dem der godt kan lide varm ananas, vil du elske denne snack.

Ananasen er sød og sur på samme tid. Oven i det kommer der lidt rød-smag fra grilningen og noget styrke fra chilien, som “knækker” den søde smag.

Det er jo egentlig en sommer snack, men den fungerer også som en lille vinter-virkelighedsflugt til dem der, ligesom jeg, har brug for det ;-)

Ingredienser (2-4 personer):

• 1 moden ananas
• Chilipulver

Opskrift:

Skær skrællen af ananasen.

Del den i 4 kvarte på langs og skær det hårde center ud.

Grill ananasstykkerne på alle sider.

Drys chilipulver på stykkerne.

Server og nyd.

Man oplever mange fantastiske ting når man rejser – Bygninger, natur, mennesker … og mad :-)

Der er mange gode grunde til at rejse til Vietnam, og maden er bestemt en af dem – mest af alt gadekøkkenerne.

Gadekøkkenerne i Vietnam er fantastiske og det er også her vietnameserne selv spiser. Man kan sagtens gå på restauranter, men det bliver maden sjældent bedre af – bare dyrere. En del af gadekøkkenerne er specialiseret i en eller to retter. Det giver ikke det store udvalg hos den enkelte, så for at overleve skal de levere på smag og hurtighed … og det er præcis hvad de gør :-)

I forhold til disse gadekøkkener har McDonalds intet med fast food at gøre. Hos de hurtigste gadekøkkener i Vietnam, når de at sætte maden på bordet før man selv når at sætte sig. De har nemlig kun én ting og hvis man lægger an til at sætte sig er det jo fordi man vil have denne ret – så værsgo. Har man ikke prøvet det kan det virke lidt mærkeligt, men her kommer tricket. I et gadekøkken kan man se ALT (det bliver jo tilberedt lige foran øjnene på en) og man kan dufte det 20 meter før man kommer der hen – dufter det godt, sætter man sig :-) … og det gør man – tro mig! Når man går og “tuller” rundt i gaderne i Vietnam, vil man i løbet af sin ferie “komme til” at spise et måltid man ikke havde planlagt.

En dag i Hanoi var vi på vej hen til en non-profit restaurant, som uddanner gadebørn for at spise frokost. Vi gik igennem et marked (som der jo ligger en del af) og pludselig ramte duften af grillet svinekød – Jeg var tryllebundet, som i rotte af rottefængerens fløjte. Vi var godt nok på vej hen for at spise frokost 500 m længere væk, men dette her MÅTTE jeg bare smage. Det var Bun Cha, som er en lokal specialitet i Hanoi. Vi havde prøvet at smage Bun Cha et par dage før og syntes godt om det, men hos dette gadekøkken var det exceptionelt godt.

Bun Cha er en slags grillede frikadeller serveret i en dip sauce med nudler og krydderurter til. Dette sted var bare også så geniale, at de også havde grillet bacon i og en dip sauce der havde et perfekt sur/sød forhold. Grillet svinekød i form af frikadeller og bacon er i sig selv et festmåltid. Kombinerer man det med en sur/sød dip sauce og et bjerg af forskellige friske krydderurter har man rendyrket lykke. Smagen skifter hele tiden fordi man får forskellige krydderurter i hver mundfuld. Så er der de forskellige teksturer der spænder fra dipsaucen som er helt flydende, til nudler, frikadeller, de friske krydderurter og tynde, sprøde skiver af gulerod og glaskål i dipsaucen. Alt dette, en almindelig dag i Hanoi, for den nette sum af 6 kr. … vi kom tilbage dagen efter :-)

Bun Cha serveres i en skål med dipsauce pr. person og så et fælles fad med salat og krydderurter, et fælles fad med nudler, et fælles fad med frikadeller og en fælles skål med bacon. Så tager man bare lidt af hvert over i sin skål med dipsauce og spiser. Når man har brug for mere fylder man bare op igen :-)

Efter noget research og eksperimenter har jeg fået lavet min egen opskrift, så jeg slipper for at skulle til Hanoi hver gang jeg får lyst til Bun Cha. Originalt bliver frikadellerne grillet over trækul, men i en 2 værelses lejlighed på 3 sal er det i orden at stege dem på panden.

Selvom der er mange ingredienser er det både ret let og ret hurtigt at lave … glæden ved at spise det holder til gengæld længe :-)

Ingredienser (4 personer):
400 g hakket svinekød
2 skalotteløg
2 fed hvidløg
1 spsk fiskesauce
1 spsk rørsukker
1 stængel citrongræs
Salt og peber

150 g Bacon

300 g risnudler

1 bundt koriander
1 bundt thai-basilikum
1 bundt mynte
1/2 hovede iceberg salat

– Dipsauce –
2 gulerødder
1/3 glaskål
6 dl vand
Saften fra 2 limefrugter
4 spsk sukker
6 spsk fiskesauce
6 spsk eddike

Opskrift:
Skær salaten i strimler.
Pil blandene af krydderurterne og bland dem med salaten

Nudlerne koges efter anvisningerne på pakken

– Dip sauce –
Rør vand, sukker, limesaft, fiskesauce og eddike sammen.
Skær gulerødder og glaskål i tynde stykker og bland dem i saucen.

– Bacon –
Skær bacon mindre stykker og steg det let sprødt på panden.
Læg baconen på fedtsugende papir og gem det afsmeltede fedt til at stege frikadellerne i.

– Frikadeller –
Hak hvidløg, skalotteløg og citrongræs fint.
Bland med det hakkede svinekød, rørsukker, fiskesauce og krydder med salt og peber.
Rør det samme til en fars og form små flade frikadeller.
Steg frikadellerne i fedtet fra baconen.

I lørdags satte Tema Lørdag på DR2 fokus på madspild.

Jeg er hverken den værste eller bedste, når det gælder om at mindske mad spild. Jeg vil heller ikke begynde en længere prædiken, men blot prøve selv at blive bedre til ikke at smide mad ud.

Et konkret tiltag er at kigge i køleskabet om morgenen, inden aftensmaden bliver planlagt (ofte får jeg ideer i løbet af dagen eller når jeg er nede og handle). På den måde undgår jeg at købe noget jeg allerede har (men har glemt jeg har), og jeg kan få brugt noget der ligger i køleskabet og ellers ville være blevet for gammelt.

Og hvad var der så i køleskabet?
Gulerødder, hvidkål og pasteuriserede æggeblommer – første tanke der poppede op var coleslaw, så det var da det jeg lavede til aftensmad. Nu er coleslaw, for mig, noget der hænger sammen med gril, så derfor blev grilpanden fundet frem. På trods af det var mørkt, koldt og november udenfor blev det til en dejlig gill-tallerken, som lige så godt kunne have været nydt i en park i juli måned.

Ingredienser (2 personer):
2 svinekoteletter
2 gulerødder
1/2 hvidkålshovede (et 1/4 hvis det er stort)
– mayonnaise –
1 æggeblomme (pasteuriseret)
1 tsk sennep
1 dl solsikkeolie
salt, peber, eddike, olivenolie og citronsaft

Opskrift:

– mayonnaise –
Rør sennep og æggeblomme sammen.
Tilsæt olien lidt ad gangen under konstant omrøring – i starten kun et par dråber ad gangen så det ikke skiller.
Smag til med salt, peber, eddike, olivenolie og citronsaft.

Snit hvidkål og gulerødder fint og bland det i mayonaisen

Gril koteletterne på en grilpande (eller steg dem på alm. pande).

Server og nyd

Min blog – mine regler! Og dette er bare verdens bedste burger :-)

Det er efterhånden nogle år siden jeg var i Californien, men der var der flere steder der havde en burger der hed “Chelsea” med avokado, rødløg og gorgonzola. Om det kun er i Californien man kalder der for en Chelsea ved jeg ikke, men jeg tog kombinationen med mig hjem og laver den med jævne mellemrum for det er bare verdens bedste burger.

Den lille ekstra bonus er at det højst tager 15 min at lave den … Verden bedste på under 15 min – det bliver bare ikke bedre :-)

Ingredienser (2 stk.)
300 g hakket oksekød
2 boller (jeg bruger grovboller, men det er en smags sag)
1 rødløg
1 avokado
100g gorgonzola

Tilberedning:
Skær løget i ringe og avokadoen i skiver
Skær boller over og rist på begge sider.
Steg bøfferne – gerne på en grilpande
“Byg” burgerne

Server og nyd

Med masser af friske rabarber på hylderne og første invitation til at grille i fælledparken prøvede jeg at lave en rabarber crumble i en grill-version

Ingredienser (4 pers):
300 g rabarber
50 g sukker (Hvis man er til søde desserter skal man nok op på en 80-100g)
Crumble (opskrift “lånt” fra Hanne Ks Verden)
40 g mel
40 g havregryn
80 g smør
65 g sukker
1/4 tsk kanel
1 tsk kardemomme

Opskrift:

Forberedning :
Vask rabarberne og skær dem i stykker på ca. 1 cm
Vend dem i sukkeret og fordel dem i små staniol “pakker”

Crumble
Bland alle ingredienserne og rør dem til en sammenhængende masse.
Fordel massen på en bageplade og bag ved 200 grader i 5-10 minutter til det er gyldent (det er ikke sprødt før det er koldt).
Lad det køle og bræk/skær det i stykker på ca. 1×1 cm.

Pak det i en bøtte el. staniol

Tilberedning:

Sæt pakkerne med rabarberne på grillen i ca. 15 min og drys “crumble” over.

Server og nyd.