Det var meningen jeg ville lave en forret i ren nordisk stil, og skalddyr er jo en dejlig spise. Da jeg så står hos fiskehandleren ligger der flotte, store, friske rejer, så dem hopper jeg på – Fiskehandleren sagde dog det var Gambas, så tanken om det rene nordiske måtte lade livet.

Jeg blev lidt nysgerrig da jeg kom hjem. Jeg kender Gambas fra Spanien, men før fiskehandleren sagde det, jeg troede det var tiger rejer. Derfor tog jeg en tur på internettet.

Penaeus monodon er det lantiske navn på kræet. Den har så også en masse trivial navne, som Gambas, Tiger reje, Black Tiger prawn, men det et det samme dyr, selvom det kan være lidt forvirrende. Op på panden, ind i munden og ned i maven – det er dog noget alle kan forstå :-)

Selvom denne reje (vælg selv hvad du vil kalde den :-)) lever i asien, var resten af ingredienserne lokale, dejlige danske råvarer. Hvis man vil have den rene nordiske ret, som jeg havde planlagt, kan man jo bruge jomfruhummer i stedet for tiger reje.

Og så til selve retten :-)
Vi har jo tradition for at komme mayonnaise på rejemadder og jeg er bestemt fan af mayonnaise. Masser af folk har taget wasabi til sig via sushi, men man ser meget sjældent peberrod sammen med fisk og skalddyr, selvom peberrod og wasabi er meget lig hinanden. Derfor slår jeg et slag for peberroden ved at lave en peberrodsmayonnaise til rejerne. For at få kontrast i teksturene ristede jeg lidt rugbrødskrummer, så der også kom lidt knasen når man tager en mundfuld … alt i alt en fantastisk forret, der giver lidt knas fra rugbrødet og lidt skarphed fra peberroden. I mine øjne er dette længder over den almindelige rejemad.

Ingredienser (2 personer):
4-6 Tiger rejer
1 pateuriseret æggeblomme
ca. 1 dl. neutral olie (raps-, solsikke-, vindruekerneolie)
1/2 skive rugbrød
Lidt frisk dild

Tilberedning:
Rør en mayonnaise på æggeblommen og olien (husk lidt olie i ad gange. Start med et par dråber og rør godt hele tiden)
Riv peberroden fint og bland den i mayonnaisen og smag det til med salt, peber og lidt eddike.

Smulder rugbrødet og rist det på en tør pande til det er sprødt på ydersiden. De skal ikke være sprøde hele vejen igennem, da de så ikke er behagelige at spise … det skal jo ikke være rasp :-)

Pil hovedet og skalden af rejerne.
Lav et snit langs ryggen og pil tarmen ud.
     
Smør dem ind i lidt olie og læg dem på en varm grilpande ca. 1 min på hver side.
Drys dem med lidt salt og et par dråber citron.

Anret, server og nyd.

Så fik jeg det endeligt gjort – selv lavet en kryddereddike.

Hanne K har flere gange givet mig dårlig samvittighed når hun har lavet kryddereddiker og krydderolier, for det er noget jeg gerne har ville gøre, men bare ikke har fået gjort.

Men da jeg lavede dip til mine griseøre fik jeg endelig det sidste skub – jeg skulle da lave peberrodseddike.

Peberrod er jo nordens wasabi … eller også er wasabi asiens peberrod !?!? Nå pyt med det, sagen er at peberrod er fantastisk og at have det som kryddereddike vil kunne give fantastiske vinegretter – i al fald rent smags-hypotetisk :-)

Ingredienser (200 ml):
200 ml neutral lagereddike
ca. 10 cm af en peberrod

Opskrift:
Riv peberroden fint, læg den i eddiken og lad det trække nogle timer.
Sigt peberroden fra – Vrid det godt så alt saft kommer med.
Skold en flaske eller patentglas og fyld eddiken på.

Ta-da så er der peberrodseddike … glæder mig til at få det brugt :-)

Jeg har prøvet at få en sprød chip lavet på griseøre på en restaurant og siden har jeg haft lyst til at prøve at lave noget med griseøre.

Det viser sig så at griseøre ikke bare er griseøre. Altså det er jo griseøre, men hos slagteren kunne jeg kun få bunden af ørene, dvs. uden flappen. En hurtig tur på Google bekræftede hurtigt myterne. Flapperne bruges enten til hundegodbidder eller bliver sendt til Kina hvor de er delikatesser.

Jeg går til kamp for griseøre også skal være en delikatesse her i norden, så jeg gik i krig med at lave en rigtig nordisk snack – FLÆSKESVÆR.

Nu hvor jeg var i “nordisk-køkken-stoltheds-mode” kunne jeg jo ikke nøjes med kun at lave flæskesvær, der skulle noget mere til, som kunne højne det hele. Hurtigt faldt valget på en peberrods/eddike dip sauce og resultatet blev rigtig lækkert. Den stærke peberrod og den syrlige eddike passer super godt den meget kødfulde smag fra flæskesværen.

Fremgangsmåden til flæskesværene fandt jeg hos Politiken.

Ingredienser (4 personer):
8-10 griseøre
Solsikke olie til friturestegning
Salt

– dip –
10-15 g peberrod
1/3 dl eddike
ca. 1 spsk sukker

Opskrift:

Flæskesværene
Rens ørene grundigt med en svamp under rindende vand (man skal ikke være sippet, hvilket jeg heller ikke er, men at stå med hele fjæset nede i dem og spekulere på om det mon var ørevoks jeg vaskede af var en dum idé. Så snart jeg bare vaskede dem, fordi jeg havde tænkt mig at tilberede dem, var det intet problem :-))

Giv dem et kort opkog for at sikre de er helt rene og kog dem så i rent vand i ca. 2 1/2 time.

Pil skindet af brusken mens de stadig er varme og skær skindet i mindre stykker.

Tør skindet i ovnen ved 80 grader i en 6 timers tid, så de bliver helt tørre og stive.

Kog dem i meget varm olie i et par sekunder, så de “popper op”, læg dem på fedtsugende papir og drys med salt.

Dip sauce
Riv peberroden fint (med mindre du har været doven og købt revet peberrod ;-))
Hæld eddiken over og lad det trække 5-10 min.
Si peberroden fra (pres det godt så al saften kommer med) og smag det til med sukker.

Server og nyd.