Cabonara er en klassisk pastaret fra Rom og det faktum gør det meget farligt at postulere at min version er den ægte.

Det er heller ikke det jeg mener når jeg siger “ægte”, men blot at den cremede konsistens i min version er den ægte vare, for der findes nok mindst ligesom mange ægte versioner af cabonara, som der findes mødre i Rom.

Den cremede konsistens kommer fra æg og ikke fra fløde. Ingen tvivl om at det er lettere at lave en sauce på fløde, men det smager ikke lige så godt, har ikke lige så lækker konsistens og er i sidste ende er det slet ikke cabonara.

Heldigvis er det altså ikke så svært igen at lave cabonara og så smager det fantastisk.

Ingredienserne er få – Panchetta (el. bacon), æg og parmesanost.

Man kan også, hvis man “tør”, komme lidt løg og/eller hvidløg i. Jeg synes det giver ekstra fylde, mens puritanere nok vil foragte det … igen – jo mere klassisk en ret er, jo flere variationer findes der :-)

I min version kommer jeg ikke salt i direkte, men bruger salten fra panchettaen, parmesanosten og pastavandet, så den er relativ mild, hvilket jeg synes passer bedst til den cremede sauce. Til gengæld er der masser af smag fra panchettaen, som er steget sprød som en kiks og giver retten tekstur.

Til at starte med lavede jeg tingene hver for sig, så jeg kunne styre at spagettien blev kogt al dente, panchettaen blev sprød og at saucen ikke skilte. Det er en god måde at starte med at lave carbonara på, men efterhånden har jeg timet det så tinge laves samtidig og det hele i samme gryde (dog ikke spaghettien). På den måde kan jeg komme ned på at lave hele retten på 15-18 minutter, fra jeg åbner køleskabet … med god mad så hurtigt har carbonara en fast plads i mit hjerte som løsningen på at skulle have mad i en fart.

Ingredienser:

• 100g spaghetti
• 3 æg
• 1 løg
• 1 fed hvidløg
• 75 parmesan
• 175 g panchetta eller bacon
• peber

Opskrift:

Kog spagettien i saltet vand.

Skær panchettaen i små tern eller strimler og steg dem sprøde.

Hak løget fint og steg til stykkerne er gyldne.

Hak hvidløget fint og steg til stykkerne er gyldne.

Riv parmesanen og pisk det sammen med ægene.

Ved svag varme røres æg og parmesan massen sammen med panchettafedtet og lidt pastavand til det bliver en creme sauce. Pas på det ikke får for høj varme da saucen så vil skille. I begyndelsen kan man evt. lave saucen i et vandbad, da det er lettere at styre temperaturen der.

Bland spagetti, sauce, panchetta, løg og hvidløg.

Anret evt. med lidt revet parmesan og salvie på toppen.

Server og nyd.

Tiden for indlevering af opskrifter til Hytteost -konkurrencen nærmer sig, og selvom jeg ikke har fået eksperimenteret så meget, som jeg havde lystt, er jeg rimelig tilfreds med hvad jeg har lavet. Faktisk får jeg aldrig eksperimenteret så meget, som jeg har lyst til, hvilket jo nok siger mere om min personlighed end om kvaliteten af retterne ;-)

Den hovedret jeg er endt på, er raviolier fyldt med hytteost. Som tidligere nævnt er en af hytteostens kvaliteter, at den kan bære en masse smag fra f.eks krydderurter. Derfor kom der også krydderurter i fyldet. Valget blev basilikum, men man kunne have valgt meget andet. Nu er det jo en Arla konkurrence, så jeg tænkte at smagen skulle tækkes det brede publikum. Basilikum er velkendt og så smager det pisse godt, så det var det oplagte valg for mig. Set i bakspejlet vil man kunne sige jeg lefler for publikum ved også at putte panchetta i. Det var dog ikke med leflen for øje jeg kom det i, men fordi jeg ville have noget knas og tekstur. En del ravioli har nemlig fyld med mousse-konsistens, så det sprøde giver en god variation i forhold til de fleste andre raviolier.

Udover sprødhed giver panchettaen også det salt som retten behøver. Jeg ville ikke kun nøjes med salt, så jeg lavede en hvidvinssauce, som gav det syrlige element og løftede helheden.

Det hele spiller rigtig godt sammen. Få ingredienser, der hver især har en funktion og udfylder den til fulde. Den friske basilikum, hvidvinssaucen og letheden i retten, gør dette til et rigtig dejlig sommermåltid. Om det så er det bedste i Arlas øjne må tiden jo vise. Jeg synes i hvert fald det er en ret som får fremhævet hytteostens kvaliteter.

Ingredienser (2 personer):
- Pasta -
1 æg
70 g mel
30 g durummel

- Fyld -
4 spsk hytteost
4 skiver panchetta (eller bacon)
1 stor håndfuld frisk basilikum

- Sauce -
1/2 flaske hvidvin
25 g smør

Salt, sukker og parmesanost til at komme på toppen.

Tilberedning:
Ælt pastadejen sammen (se her hvordan) og lad den hvile en times tid inden den rulles ud.

Skær panchettaen i mindre stykker og steg dem sprøde. Læg dem på fedtsugende papir indtil de skal bruges.

Hak basilikummen fint og bland den med hytteosten.

Saml raviolierne (se her hvordan). Panchetta i bunden og hytteosten ovenpå.

Kog hvidvinen ind til ca. 3/4 dl. Smag den til med sukker og lidt salt. Den skal være syrlig, men ikke sur. Tag den af varmen og pisk smørret i.

Kog raviolierne 60-90 sekunder (til de flyder oven på). Hæld vandet fra og vend dem forsigtigt i saucen.

Anret med lidt parmesanost, server og nyd

Jeg har et had/kærlighedsforhold til bacon … kan man have det? – ja det kan man!

Bacon er godt og alt bliver bedre med bacon. Det vil mere eller mindre alle man spørger sige og det er også rigtigt lang hen ad vejen, men ikke hele vejen.

Bacon er godt – ja sgu! Der hvor det går galt er når bacon overskygger al andet smag, for det smager jo ret kraftigt og endnu værre, når man laver noget der er dårligt og så bare smider bacon i for at skjule den manglende eller dårlige smag. Ofte bliver bacon brugt som madens gaffatape og det er synd, for bacon brugt rigtigt er jo dejligt (og smukt på en lidt excentrisk måde) og fortjener ikke at blive trukket ned til gaffatape niveau.

Kan man lide bacon, så laver man en baconret og får fokuseret på baconsmagen. Dette giver så en glidende overgang til en af de andre ting jeg er fortaler for – nemlig evnen til at lave enkle retter. Der er noget fascinerende ved retter med 1,2 max. 3 ingredienser, som er tilberedt så det alligevel får en fyldig og kompleks smag.

Nu har jeg snakket bacon, men retten er med panchetta. For mig er det to sider af samme sag. Panchetta lyder måske lidt mere eksotisk end bacon, men det var fordi min svoger havde givet mig et stykke panchetta på 1,2 kg som lå i køleskabet (mmmmm :-)). Havde jeg ikke haft det, havde jeg nok brugt bacon.

Jeg har ikke kigget i kogebøger eller noget andet, men kan forestille mig at mange italienere ude på landet igennem tiden har spist noget der minder om denne ret. Den er tilpas simpel med 3 ingredienser – pasta, panchetta og løg. Tilgengæld er smagen noget man vender tilbage til gang efter gang, efter gang. For der er noget magisk ved den salte og let røgede panchetta, som bliver lidt sprød, kombineret med de søde og bløde løg. Saucen laves i samme pande som løg og panchetta, så intet går til spilde og al denne dejlige smag suger pastaen.

Hvis jeg var en bonde i Italien, ville jeg opvarte mine grise så de kunne blive til den bedste panchetta i verden. Jeg ville spise denne ret hver søndag og være lykkelig.

Ingredienser (2 personer):
150 g panchetta (eller røget bacon)
2 løg
2-3 spsk hønsefond (hvis man har det)
Parmasanost
- Fettuchine -
1 æg
70 g hvedemel
30 g fuldkornsdurummel

Tilberedning
Ælt pastadejen, lad den hvile, rul den ud og skær den til fettuchine (se hvordan i pastahåndbogen)

Skær panchettaen i strimler og steg den ved svag til jævn varme til den bliver gylden, men ikke sprød som en kiks.
Læg panchetta strimlerne på fedtsugende papir og hæld det meste af fedtet af panden (gem det, det er en fantastisk ingrediens)
Skær løgene i strimler og steg dem bløde i det resterende fedt fra panchettaen.

Kog pastaen i 1-2 minutter og hæld så vandet fra.

Kom pastaen over i panden til løgene, sammen med lidt revet parmesanost (ca. 1 spsk), panchettaen og hønsefonden, og vend det forsigtige rundt.

Anret med lidt revet parmesanost på toppen, server og nyd.