Jeg prøver at holde mig til årstidens råvare for de er både bedst og billigst.

Selvom jeg prøver, er jeg ikke fanatisk, så derfor ryger der nogen gange nogle “skæve” ting i indkøbskurven.

Forleden var en af de gange, for en fuldmoden ananas, var ikke noget jeg kunne lade være – måske det var et behov for noget eksotisk og en lille metal flugt fra januars sne og kulde.

I samme sekund jeg så den var planen klar, for da jeg var i Vietnem for 1 1/2 års tid siden fik jeg en fantastisk lille snak – grillet ananas drysset med chilipulver.

Varm ananas er altid enten eller. Er man en af dem der ikke kan fordrage varm ananas, må jeg beklage, det ændre ikke noget med chilipulveret, du vil stadig ikke det. Hvis man, som jeg, er en af dem der godt kan lide varm ananas, vil du elske denne snack.

Ananasen er sød og sur på samme tid. Oven i det kommer der lidt rød-smag fra grilningen og noget styrke fra chilien, som “knækker” den søde smag.

Det er jo egentlig en sommer snack, men den fungerer også som en lille vinter-virkelighedsflugt til dem der, ligesom jeg, har brug for det ;-)

Ingredienser (2-4 personer):

• 1 moden ananas
• Chilipulver

Opskrift:

Skær skrællen af ananasen.

Del den i 4 kvarte på langs og skær det hårde center ud.

Grill ananasstykkerne på alle sider.

Drys chilipulver på stykkerne.

Server og nyd.

Jo mørkere og koldere det er udenfor, desto mere usundt får jeg lyst til at spise … og jeg tvivler på jeg er den eneste der har det sådan.

Med vinteren lige foran os, er det ikke de bedste udsigter for sundheden :-(

Sundheden burde ikke være et problem for en af de råvare, der kommer på hylderne her om vinteren er grønkål. Grønkål er meget sundt, ja faktisk bare det at sige ordet “grønkål” får mig til at føle mig sund – så sundt er det. Det er bare ikke lige det der mætter ens lækkersult.

Der er dog alternativer til “bare” at spise grønkålen og det er at lave chips af det.

Lige meget hvor grønt noget er og hvor sundt det lyder – hvis det er sprødt og salt, er det en snack i mine øjne (og min mave).

Og det er lige præcis det man kan forvandle grønkål til og bedre endnu, man beholder mange af de sunde næringsstoffer i kålen, samtidig med det kun tager ca. 15 min. at lave.

Når det smager godt og er let at lave, er det ikke noget problem at spise sundt. Så med grønkålschips i baghånden regner jeg med at kunne komme mindre lidende og mere sund gennem vinteren.

Ingredienser (2 personer):

• 200 g grønkål
• 1 spsk olie
• salt

Opskrift:

Pil bladene af stænglerne på grønkålen.

Riv/skær bladene i den størrelse chipsene skal have.

Kom grønkålsbladene i en bradepande sammen med olie og salt.

Vend det nogle gange så olien og saltet er jævnt fordelt.

Bag det i ovnen ved 150 gradet i ca. 12-15 min til grønkålschipsene er sprøde.

Server og nyd

Alle råvarer fortjener kærlighed og et godt hjem.

Kærlighed i form af god tilberedning og et godt hjem i form af en mave der nyder det.

Derudover kan jeg heller ikke lide at smide mad ud. Det er både spild af penge, ressourcer og gode smagsoplevelse.

Jeg bliver bedre og bedre til at se hvad de ting jeg bruger, bliver til længere nede ad vejen.

Når jeg bager en kartoffel er det 1. for at bruge kødet (som regel til kartoffelmos) og 2. for at bruge skrællen til en lille snack. Skrællen fra en bagt kartoffel er perfekt til at at blive fritteret. Den er nemlige tynd og helt tømt for væske – hvilket betyder den bliver dejlig sprød når man steger den. Og når jeg tænker over det har jeg endnu ikke mødt nogen der ikke kan lide sprøde snacks.

Smagen er en lille smule bitter i forhold til almindelige kartoffelchips. Det ser jeg dog ikke som noget dårligt, men bare noget man skal huske på når man krydrer dem eller laver dip til.

Efter jeg forleden havde lavet Kartoffel-gnocchi med bagte cherrytomater, havde jeg både kartoffelskræller og cherrytomater i køleskabet. Jeg tog det som et hint om at jeg skulle lave en tomatbaseret dip til mine sprøde potato skins. Jeg gik all-in på soul food temaet og tænkte amerikansk sydstats BBQ – Sødt og stærkt …. og lidt røg :-)

Det stærke fra chili, det søde fra honning og lidt røget smag fra spidskommen og lidt røget paprika.

Det var ren “Guldlok”. Ikke for sødt, ikke for stærkt, ikke for røget, men lige som det skulle være.

En lykkelig slutning hvor alle ingredienser fik en godt hjem i min mave, der i den grad satte pris på dem.

Ingredienser (1-2 personer):
Skræller fra 2 bagte bagekartofler
Solsikkeolie

- Hot ‘n’ sweet BBQ sauce -
20 cherrytomater
1/2 chili
3 tsk honning
1 tsk spidskommen
1/2 tsk røget pabrika
1/2 dl vand
salt

Opskrift:
Skær cherrytomaterne i kvarte og hak chilien.

Steg det i lidt olie i en lille gryde.

Tilsæt honning, spidskommen, røget paprika og vand, og lad det simre i et par minutter.

Giv det en tur med stavblenderen og smag det til med salt.

Skær kartoffelskrællerne i strimler og frituresteg dem ved medium varme til de bliver sprøde.

Læg dem på fedtsugende papir og drys lidt fint salt over dem.

Server og nyd.

Quesadillas er den mexicanske udgave af en toast med ost.

Det kommer af sammensætningen af Queso=ost og Tortilla=fladbrød.

Som med så mange speialiteter rundt om i verdenen bliver originaliteten af retten mere og mere udvandet, jo længere man kommer væk fra oprindelseslandet. Min quesadilla er heller ingen undtagelse.

For det første er rigtige quesadillas lavet med majsmels-tortillas og tørstegt. Mine er lavet med hvedemels-tortillas og stegt i olie. Min version er derfor quesadillas fritas … eller rettere det ville de være, hvis jeg havde foldet tortillaerne sammen så de blev halvcirkelformede. Lægger man i stedet to tortillaer over på hinanden er det ikke længere en quesadilla, men en sincronzada – så ja, det var det jeg lavede denne gang.

Alt dette er jo teknikaliteter, når vi er så langt fra Mexico, det vigtigste er, at dette er dejlig mad. Smeltet ost og sprødstegt brød er mad, man bliver glad af :-)

Det er ret hurtige at lave og perfekt til afslappende frokost en dag hvor den meste tid tilbringes på sofaen (ja sådan nogle dage bliver man altså nød til at have en gang i mellem). Fyldet kan man næsten varierer i det uendelige – dog skal der altid være en god mængde ost.

En kombination jeg er glad for er Seranoskinke, forårsløg og tomat … ja og selvfølgelig ost. Det giver en god balance, hvor skinken er lidt salt og tomaterne og forårsløget er friske. På den måde føles de heller ikke så tunge, selvom der er godt med ost i :-)

Ingredienser (1-2 personer):
2 tortillas
4-5 cherry tomater
1 forårsløg
3-4 skiver seranoskinke
75 g cheddar ost
Friske koriander

Opskrift:

Har forårsløget og skær tomaterne i kvarte

Læg skinke, tomat og forårløg på den ene tortilla.

Riv osten og drys den hen over og læg den anden tortilla oven på.

Steg den i lidt olie 2-3 min på hver side.

Skær i 6-8 stykker og drys hakkede koriander henover.

Server og nyd.

Det er sjældent at dovenskab giver gode resultater i et køkken, men forstår man enkelthed kan man stadig slippe med kort tid i køkkenet – dog skal man ikke dovne den korte tid man er i køkkenet ;-)

Der var lidt rester chorizo i køleskabet, fra min mor havde været på besøg. Så selvom jeg ikke lige var i stødet til det store madlavning, kunne jeg alligevel få mig en lækker haps til frokost.

Jo enklere ting bliver, desto større indflydelse har råvarerne. Der hvor man selv sparer på tiden, kræver det at andre har gjort en indsats. I dette tilfælde hvor det er stegt chorizopølse, kræver det at man køber sig en god en af slagsen – ellers vil det sjov nok smage bare af knap så god chorizo.

Jeg kunne godt bare have steg chorizoen og spist den, men det er der jeg synes man er doven. Det tager kun 1 min. længere at slutte den af med lidt portvin og hakke lidt persille og rive lidt citronskal. Resultatet overgår langt det ekstra minut i køkkenet, for selvom den primære smag stadig er den krydrede og røgede smag af chorizo, får man lidt sødme fra portvinen, syre fra citronen og frisk-/bitterhed fra persillen. Alt sammen noget der matcher chorizoen rigtig godt.

Om man bruger en stor chorizo, som man skære i tykke skiver eller kan finde nogle små, som dem jeg har brugt her, er underordnet. Det er udelukkende et spørgsmål om udseende (såfremt kvaliteten af pølserne er den samme), da de ikke kan nå at stege tørre, med mindre man virkelig, virkelig giver den gas på panden.

Hvor vidt det er 100% autentisk tapas, når nu jeg bruger portvin, skal jeg ikke være overdommer på. Men nu grænser Portugal jo op til Spanien, så mon ikke der ruller et par tønder over i ny næ ;-)

Ingredienser (som tapas til 2 personer):
150-200 g chorizopølse
4-6 spsk portvin.
2/3 tsk revet citronskal
2 spsk bredbladet persille

Tilberedning:
Steg chorizoen på en tør pande ved middel varme til den har fået en god stegeflade og er 1 min. fra at være færdig.
Hæld portvinen ved og lad det koge ind, så det bliver til en sirup.
Hak persillen, riv citronskallen og kom det over chorizoen.

Server og nyd

Som jeg skrev tidligere, deltager jeg i en konkurrence om at lave en treretters menu med hytteost.

Der er blevet eksperimenteret lidt. F.eks. kan jeg afsløre, at hytteost ikke skal have mere end 4-6 sekunder på en varm pande, før det er smeltet sønder og sammen. Til gengæld har smeltet hytteost en fantastisk egenskab med at trække lange strenge, ligesom osten gør på reklamebilleder af pizzaer. Det er en ret unik egenskab og noget jeg gerne vil gøre brug af. Problemet er så bare, hvordan man holder det samlet, så det ikke bare vælter ud over det hele, som det gjorde da jeg puttede det direkte på panden.

Næste eksperiment blev derfor at panerer det. Det største problem her var, at holde det sammen, for hytteost har ikke den mest faste konsistens. Løsningen var heldigvis ret let. Jeg drænede osten og kom lidt rasp ved, så kunne det mases nok til at holde sammen, og raspen havde ingen effekt på den strengede konsistens. Paneringen så dog lidt skrøbelig ud, og et enkelt sted begyndte der at sive lidt smeltet ost ud – det krævede forstærkning og dobbelt panering var lige hvad der skulle til :-)

Det eneste der så manglede var smagen.

Hytteost smager jo ikke af særlige meget, og jeg har lovet mig selv at retterne til konkurrencen skulle fremhæve hytteosten, så hvordan skulle jeg få smagen med? Her blev det til chili. Chili smager nemlig heller ikke af særlig meget – det er stærkt, men selve smagen er ikke kraftig. Det der er super ved hytteost, er at det absorbere en del af det stærke i chilien. Selvom det endte med en hel chili i, blev det ikke vildt stærkt (lidt stærkt, ja – men ikke noget der tager livet af nogen). Den syre der får chili til at være stærke, pirrer endvidere ens smagsløg, så andre smage træder mere frem (så længe det selvfølgelig ikke brænder tungen og ganen af). På den måde fik jeg hytteostens smag lidt mere frem, så det var præcis hvad jeg havde håbet på.

Endelig var der dippen til, så det blev en hel ret. Normalt ville jeg lave en spicy dip-sauce, men nu hvor der var chili i hytteosten, droppede jeg den spicy, da det bare ville blive stærkt på stærkt. Jeg tog 180 grader og lavede en sød dip-sauce. Det fungerede rigtig godt som modspil til det stærke og for det ikke bare skulle blive sødt, kom der både lidt spidskommen og røget paprika i så den også fik en røget smag.

Det samlede resultat af sprød panering og blød, strenget ost, det lidt stærke, det søde og det røgede var rigtig lækkert og osede af amerikansk barbecue fra sydstaterne. Nu hvor hytteosten stammer fra nybyggerne i USA, er det jo et ret passende sted at ende med denne ret, som jo er tænkt for at sætte hytteosten i centrum :-)

Ingredienser (4 personer)
- Fritters -
4 spsk hytteos
1 chili
1 æg
3-4 spsk rasp
2-3 spsk mel

- BBQ sauce -
10-12 cherrytomater
1 tsk røget paprika
1/2 tsk spidskommen
1 spsk honning

Tilberedning
- BBQ Sauce -
Skær cherrytomaterne i halve og steg dem ved jævn varme i lidt olie til de begynder at blive bløde.
Kom krydderierne og et par spsk vand ved og lad det simre i nogle minutter.

- Fritters -
Dræn hytteosten ved at hælde det i en si og lad væsken løbe af i ca 10-15 min.
Hak chilien fint og bland den sammen med, 1 spsk rasp og den drænede hytteost.
Smag det til med salt.
Form kugler af hytteost-massen med hænderne og lav en dobbelt panering ved at rulle dem i:

1. Mel
2. Pisket æg
3. Rasp
4. Pisket æg
5. Rasp

Steg kuglerne i friture ved mellem varme til de er gyldne og server med det samme.

Jeg kunne jo have skrevet en historie der passede til resultatet og så ville det hele se flot ud, men jeg vælger at være ærlig … Det følgende indlæg er baseret på virkelige hændelser, hvor ligegyldige de end måtte være.

En af mine venner laver meget italiensk mad og har fortalt hvordan han laver arancini (eller i hvert fald er det sådan jeg husker han har forklaret det). Med lidt research (efter jeg havde lavet mine) fandt jeg ud at den originale version er lidt anderledes, så det jeg havde lavet altså ikke var helt rigtige arancinier – men de smagte godt :-)

Den originale variation er nemlig kogte ris, blandet med lidt æg for at kunne holde sammen og lagt om et fyld af kødsovs og ærter, mens min version er risotto hele vejen igennem. Det er også derfor min version er perfekt som restemad, da man kan lave dem af en rest risotto fra dagen før. Igen har jeg jo tænkt mig at være ærlig, så denne portion blev lavet af risotto lavet til formålet, så selvom det ville lyder godt med “og så havde jeg tilfældigvis en rest risotto i køleskabet”, så er det ikke sandheden i denne omgang. Til gengæld kan alle dem, som tilfældigvis har en rest risotto, lave disse arancinier i aften og skrive om det på jeres blogge, twitter, facebook etc. – jeg ved Selina Juul fra Stop Spild af mad vil blive glad hvis I gør.

Hvad er det så jeg endte med at lave? Jeg vil stadig kalde dem arancini. Hvis jeg nogen siden kommer til Sicilien, hvor den originale opskrift er fra, kan det godt være at jeg lige præcis dér, ikke kalder mine for arancini, da de jo har en historik med kontant afregning for folk der ikke værdsætter “familiens” traditioner – men ellers arancini. Og når nu jeg har sagt god for at lave dem på risotto er der jo ingen grænser for smagsvarianter. Man kan endvidere komme ekstra fyld i og så risottoen uden om, som man gør i originalversionen, hvilket bare giver endnu flere smagsvariationer. Alt i alt synes jeg at versionen med at lave dem på risotto er bedre, da det jo både giver flere smagsvariationer og samtidig giver mulighed for at bruge sine risottorester … men lov I ikke siger det til Sicilianerne.

Ingredienser (2 personer):
- Arancini -
1 æg
ca. 4 spsk rasp
75 g risotto ris
50 g revet parmasanost
1/2 løg
ca. 3 dl fond (jeg bruger hønsefond. Er man vegetar bruger man jo bare grøntsagsfond)
1/2 glas hvidvin

- Pure -
1 gulerod
ca. 10 g smør
evt. lidt hønsefond

Opskrift:
- Arancini -
Hak løget og svits det af i en gryde.
Når løget begynder at tage farve kommes risene i og ristes lige af i 1 min.
Kom hvidvinen ved og lad det simre.
Kom så lidt fond ved og rør jævnligt i risottoen
Tilsæt lidt fond hver gang den bliver lidt tør i det (skal have nogenlunde konsistens som havregrød).
Når risene er lige ved at være færdige (lidt mere bid end man vil have når den er færdig) røres osten i.
Tag gryden af varmen og smag til med salt, peber, lidt eddike og lidt citron.

Lad risottoen køle helt af (sæt den evt. i køleskabet i en halv times tid).

Pisk ægget sammen.
Form med hænderne kugler af den kolde risotto (ca. 4-5 cm. i diameter).
Dyp kuglerne i det piskede æg og ruld dem så forsigtigt i raspen.
Frituresteg dem til de er gyldne og læg dem på fedsugende papir.

- Pure -
Skræl guleroden og skær den i små stykker.
Kog det (sammen med fonden hvis du bruger det) til stykkerne er blevet møre (spæd til med lidt vand, hvis de er ved at koge tørre)
Blend gulerodstykkerne med smørret til pureen er helt glat (konsistensen kan justeres ved at komme lidt væske i) og smag til med salt og peber.