Alle råvarer fortjener kærlighed og et godt hjem.

Kærlighed i form af god tilberedning og et godt hjem i form af en mave der nyder det.

Derudover kan jeg heller ikke lide at smide mad ud. Det er både spild af penge, ressourcer og gode smagsoplevelse.

Jeg bliver bedre og bedre til at se hvad de ting jeg bruger, bliver til længere nede ad vejen.

Når jeg bager en kartoffel er det 1. for at bruge kødet (som regel til kartoffelmos) og 2. for at bruge skrællen til en lille snack. Skrællen fra en bagt kartoffel er perfekt til at at blive fritteret. Den er nemlige tynd og helt tømt for væske – hvilket betyder den bliver dejlig sprød når man steger den. Og når jeg tænker over det har jeg endnu ikke mødt nogen der ikke kan lide sprøde snacks.

Smagen er en lille smule bitter i forhold til almindelige kartoffelchips. Det ser jeg dog ikke som noget dårligt, men bare noget man skal huske på når man krydrer dem eller laver dip til.

Efter jeg forleden havde lavet Kartoffel-gnocchi med bagte cherrytomater, havde jeg både kartoffelskræller og cherrytomater i køleskabet. Jeg tog det som et hint om at jeg skulle lave en tomatbaseret dip til mine sprøde potato skins. Jeg gik all-in på soul food temaet og tænkte amerikansk sydstats BBQ – Sødt og stærkt …. og lidt røg :-)

Det stærke fra chili, det søde fra honning og lidt røget smag fra spidskommen og lidt røget paprika.

Det var ren “Guldlok”. Ikke for sødt, ikke for stærkt, ikke for røget, men lige som det skulle være.

En lykkelig slutning hvor alle ingredienser fik en godt hjem i min mave, der i den grad satte pris på dem.

Ingredienser (1-2 personer):
Skræller fra 2 bagte bagekartofler
Solsikkeolie

- Hot ‘n’ sweet BBQ sauce -
20 cherrytomater
1/2 chili
3 tsk honning
1 tsk spidskommen
1/2 tsk røget pabrika
1/2 dl vand
salt

Opskrift:
Skær cherrytomaterne i kvarte og hak chilien.

Steg det i lidt olie i en lille gryde.

Tilsæt honning, spidskommen, røget paprika og vand, og lad det simre i et par minutter.

Giv det en tur med stavblenderen og smag det til med salt.

Skær kartoffelskrællerne i strimler og frituresteg dem ved medium varme til de bliver sprøde.

Læg dem på fedtsugende papir og drys lidt fint salt over dem.

Server og nyd.

Man kan godt bare bruge en terning – det har jeg også selv gjort, men nu er fond blevet en fast del af indholdet i fryseren … ja hjemmelavet, ikke noget med terninger længere.

Det har intet med e-numre eller noget andet formanende at gøre, det er der andre der må skrive om, hvis det er det de har lyst til. For mig handler det om noget helt andet. Nemlig smag og så det faktum, at det faktisk er gratis.

Nogle mennesker vil se på skroget af en kylling, som det, der er tilovers og skal smides ud … jeg ser SMAG!

Køber man en hel kylling i stedet for bare brystfileter og lår, har man jo skroget at koge fond på bagefter, så efterhånden er det sjældent jeg køber andet kylling end hele kyllinger – derfor er der nu altid hønsefond i fryseren.

Grøntsagsfond laver jeg også. I fryseren har jeg en bøtte, hvor alle grøntsagsrester kommer i. Det er alt fra porretoppe og gulerodsskræller til halve løg, der ikke blev brugt og grøntsager, som er blevet slatne. Alt sammen noget der tidligere ville ryge ud, men nu bliver til grøntsagsfond. Det er ikke for at fedte for Stop spild af mad … jeg er bare nærig ;-)

Hver gang bøtten i fryseren er fyldt, bliver der lavet en gang grøntsagsfond – de smager aldrig 100% ens, da det er forskelligt hvad der ender i kassen, men til gengæld er det “gratis” grøntsagsfond :-)

Fond har en masse anvendelsesmuligheder og kan løfte smagen i mange forskellige retter. Der hvor jeg ofte bruger min fond er i:
Risotto
Puré
Suppe

Nogle gange bruger jeg også fond i saucer

Tilberedningen af fond er ufattelig simpel og tager meget lidt arbejdstid.

Hønsefond
Jeg bruner altid benene i lidt olie, da jeg godt kan lide smagen, men det er ikke nødvendigt at gøre. Når de er brune hældes godt med vand på, ca. 1 liter (INGEN salt) og så skal det bare stå og simre i en times tid eller to. Undervejs kan der spædes til med lidt ekstra vand hvis det koger for meget ind. Jeg ender med at koge det ind til omkring 1/2 liter.
Benene sies fra og så er der fond.
Den “rå” fond har en del fedt i, så den fryser ikke så godt. Derfor stiller jeg den først i køleskabet en time eller to.
Når den køler ned bliver fonden geleagtig og fedtet lægger sig på toppen og størkner. Så er det lige til at skrabe af med en ske (fedtet gemmer man, da det giver fantastisk smag når man bruger det til stegning).
Fonden hældes i en pose og puttes i fryseren.

Grøntsagsfond
Man kan godt brune grønstagerne først, men det gør jeg ikke, så dette er endnu lettere end hønsefond.
Grøntsagerne kommes i en gryde med ca. 1 liter vand (INTET salt) og så skal det bare simre en times tid eller to. Undervejs kan der spædes til med lidt ekstra vand hvis det koger for meget ind. Jeg ender med at koge det ind til omkring 1/2 liter.
De udkogte grøntsager sies fra og så er der fond.
Da der ikke er noget fedt i kan det hældes direkte i en pose og så i fryseren.

Fond og salt
Man salter ikke fond. Jeg ved godt der er salt i de terninger man køber, men det er heller ikke rigtig fond. Det der sker når man putter salt i sin fond, er at den bliver mere og mere salt, som den koger ind, og man risikerer den bliver ubrugelig fordi det er oversaltet. Hvad end man bruger sin fond til, så er det først der man salter.

Tip
Jeg har læst at nogle kommer deres fond i isterningbakker, da man så let kan dosere mængden, når man skal bruge det. Jeg har dog ikke selv prøvet, men det er en god ide som jeg gerne vil give videre.
Vil man prøve isterningbakken, vil jeg anbefale man koger sin fond godt ind, så smagen bliver ret koncentreret. Ellers ender man med alligevel at skulle bruge dem allesammen på én gang.

Som barn var jeg en “sund” dreng – sund rimer på rund :-). Det voksede jeg fra som teenager, men som så mange andre teenagerer poppede der sjove tanker op i mit hovede gennem den årrække. En af dem var at fedt var dårligt. Jeg kunne næsten skære fedt ud af frikadeller – så set i bakspejlet kan man vel godt sige, at jeg var fedtforskrækket.

Jeg er ikke længere fedtforskrækket. Fedt er godt, hvis det er den rigtige kvalitet og i de rigtige mængder – og en del fedt er rigtig sundt. Jeg har ikke kigget alle undersøgelser igennem, så tør ikke sige at alt fedt er sundt, men sundt for sjælen er det i hvert fald :-). Fedt er nemlig et opløsningsmiddel og en del smagstoffer er fedt opløslige. Disse sætter sig derfor i fedtet og smider man det fedt ud, smider man smag ud, og det kan jeg altså ikke få mig selv til – fedt fra kylling, and, lam og bacon er det reneste guld for en glad amatør kok.

I køleskabet har jeg derfor nu mine små “skattekister” hvori jeg gemmer fedtrester. Det giver en del ekstra når jeg f.eks. ovnsteger rodfrugter, at der kommer en klat ande- eller kyllingefedt ved i stedet for olie. Eller at brune græskar af i andefedt når jeg laver græskarsuppe, er lige så englene synger … eller smager? – hvordan en engel så måtte smage? – ja åbenbart smager engle så af græskarsuppe :-)

Dette er Soul Food når er mest suverænt. At man tager en rest/affald og laver noget der smager længder bedre end hvis det var lavet af “nye” råvarer.

Så gør dig selv den tjeneste at gå ud og køb nogle små bøtter eller vask et par syltetøjsglas, som du kan bruge som skattekister til dit eget Soul Gold  … din sjæl og smagsløg vil elske dig for det.

Det skal siges, at folk kigger lidt mærkeligt på én, første gang man siger til dem, at de skal putte lidt andeguld ved kartoflerne … jeg troede ellers alle vidste hvad det var :-)