For en uges tid siden var jeg til et arrangement afholdt af Jacobsen.

Ikke så mærkeligt blev der talt en del øl til arrangementet.

En af de ting jeg talte med Jacobsen-folkene om var at, mens vin har en bred anvendelse i madlavning, er der relativt få retter hvor man bruger øl. Egentlig ikke så mærkeligt, da det franske og italienske køkken har stor indflydelse på vores mad, og begge er stor vin-lande.

Men mon ikke man kan bruge mere øl i maden end man lige går og tror? … Det tror jeg man kan.

Jeg er glad for nordiske køkken, men i modsætning til Frankrig og Italien er det ikke vin vi har brygget her i norden, men øl. Jeg har derfor besluttet mig for at prøve at få mere øl ind i mine retter, når jeg laver mad fra det nordiske køkken, så jeg kan gøre dem lidt mere gennemført nordiske.

Det første jeg eksperimenterede med var weissbier (hvedeøl), da den er let at have med at gøre. Lav bitterhed og lidt syre, hvilket er noget det kan bruges sammen med mange andre råvarer.

Jeg brugte øllen til at braiserer (koge-dampe) noget savoykål og lave sauce af resten. Savoykålen er lidt bitter, så jeg balancerede med lidt honning, der også klæder weissbieren og får det bundet godt sammen.

Det blev serveret med et stykke torsk pakket ind i seranoskinke, som var rettens salte element (man kan også bruge skagenskinke hvis det skal være ægte nordisk).

En enkel ret når det kommer til antallet at ingredienser og tilberedning, men kompleks når det kommer til smag. Ikke mindst på grund af øllen, som giver en god bund fra den gærsmag den har. Ikke gær på en dårlig måde (hvis man straks tænker på at tage en mundfuld ren gær), men på sammen måde som godt brød smager helt specielt af tilberedt gær.

Selvom det kun var mit første forsøg, har jeg allerede fået smag for at brug øl i min madlavning, så det skal der nok komme mere af her på bloggen :-)

Ingredienser (2 pers. hovedret/4 pers. forret):
2 x 150 g torsk
4-6 skiver serano skinke
1/2 savoykål
2 1/2 dl weissbier (Jacobsen kan anbefales)
3-4 tsk honning
2 spsk citronsaft
20 g smør

Opskrift:
Krydder toskestykkerne med salt og peber på begge sider og pak dem hver ind i 2-3 skiver seranoskinke.

Bag torsken i ca. 12 minutter ved 175 grader.

Bland weissbier, honning og citronsaft og var det op til kogepunktet.

Snit savoykålen og kom det op i ølblandingen og lad det simre i ca. 12 min. (rør et par gange undervejs).

Når kålen er færdig tages det af varmen og smørret røres i saucen.

Anret, server og nyd.

Hvor langt kan man strække sine “twists” og stadig kalde en ret for julemad? – i mit tilfælde er svaret: “Ret langt”.

For mig (og mange andre) er jul lig med and. Så længe man ikke begynder at tilberede med alt for eksotiske krydderier, vil en ret med and, i mine øjne, sagtens kunne gå for at være julemad.

Jeg har tidligere lave arancini (som i bund og grund er paneret risotto) og tænkte at de godt kunne være en slags moderne julemad, hvis jeg lavede dem med and.

Klassisk dansk julemad er, lad os sige, i den tungere ende af skalaen. Nu hvor jeg laver moderne julemad syntes jeg det skulle være lidt lettere (siger manden, der er igang med at lave paneret risotto med and … Men giv mig lige en chance for at forklare). Hvis der er én ting der både har klassisk julesmag og samtidig er let og frisk, så er det appelsin. Derfor skulle mine arancini’er serveres med appelsin og kun som en forret.

Når jeg eksperimenterer går jeg ofte linen ud og med appelsinen i denne ret gik jeg linen ud … og lige et par skridt ekstra. Det skulle da være appelsin-curd! Altså ikke en sød curd, som man spiser på scones, men en frisk, syrlig og, ikke mindst, cremet curd. Den ville stå i god kontrast til de sprøde arancini’er med den fede andesmag.

Jeg var spændt på- og lidt nervøs for om det ville lykkes, men det gjorde det. Det var en super kombination, som på ingen måde lignede julemad, men smagte så meget af jul, at jeg kunne høre nisserne trippe rundt på loftet … Nu hvor jeg tænker over det, kunne det også have været overboen der støvsugede, men det ændre ikke på at jeg med garanti vil lave denne ret igen :-)

Ingredienser (forret 4 pers.):

- Risotto -
75 g risotto ris
50 g revet parmasanost
1/2 løg
ca. 4 dl fond (høsefond eller grøntsagsfond)

- Fyld -
1 andelår
1 fed hvidløg
4 spsk sherry

- Panering -
1 æg
ca. 4 spsk rasp

- Appelsin-curd -
1 appelsin
20 g sukker
35 g smør
1 æg

Opskrift:

- Appelsin-curd -
Riv appelsinskallen fint og pres saften ud af appelsinen.
Kom appelsinskal, appelsinsaft, sukker og smør i en lille metalskål eller gryde og sæt den i et vandbad på komfuret.
Rør med jævne mellemrum til smør og sukker er opløst.
Slå ægget ud og rør det i.
Lad det stå i vandbadet i ca. 12-15 min. (rør jævnligt i det)
Når det har en cremet konsistens tages det op af vandbadet og sættes på køl til det skal spises.

- Fyldet -
Brun andelåret i lidt olie i en lille gryde.
Hæld vand ved så det kun lige dækker og kom sherry og hvidløgsfedet oveni.
Lad det simre i ca. 30-40 min. (hæld lid vand ved under vejs, hvis den er ved at koge tør)
Pil kødet af andelåret og mos det let med en gaffel, så det bliver fine stykker/trevler.
Kog den resterende væske i gryden ind så der er omkring 1/3 dl tilbage og pil hvidløgsfedet op.
Kom kødet tilbage i den indkogte væske og varm det igennem.
Smag til med salt og peber.
Lad det køle af til det skal bruges.

- Risottoen -
Hak løget og svits det af i en gryde.
Når løget begynder at tage farve kommes risene i og ristes af i 1 min.
Kom lidt fond ved og rør jævnligt i risottoen
Tilsæt lidt fond hver gang den bliver tør i det (skal have nogenlunde konsistens som havregrød).
Når risene er lige ved at være færdige (lidt mere bid end man vil have når de er helt færdige) røres osten i.
Tag gryden af varmen og smag til med salt, peber, lidt eddike og lidt citron.
Lad risottoen køle helt af (sæt den evt. i køleskabet i en halv times tid).

- Arancini -
Pisk ægget sammen.
Form med hænderne små “plader” af risottoen på ca. 6-7 cm i diameter og 1 cm i tykkelsen.
Læg en god teskefuld and mellem to “risotto plader” og form det til en kugle.
Gentag, man skulle gerne få 8-10 kugler i alt.
Dyp kuglerne i det piskede æg og rul dem så forsigtigt i raspen.
Frituresteg dem til de er gyldne og læg dem på fedsugende papir.

Server og nyd

For nogle måneder siden så jeg i et tv program, en kok lave en forret med fisk og en skaldyrsbisque. Jeg blev ret glad for konceptet og har prøvet at lave to forskellige versioner. Det er ikke at den anden version smagte dårligt, men den havde ikke samme balance i smagene, som denne version har.

Jeg har gået og troet, at det jeg lavede var en bisque, men da jeg skulle skrive indlægget, tjekkede jeg lige op på det. I den morderne frie fortolkning kan man godt kalde det for en bisque, da det efterhånden er et gængs begreb for cremede supper. Om man kalder det jeg laver for en bisque eller en cremet rejesauce, må man selvom, men jeg vælger at kalde det for en rejesauce.

Selve rejesaucen smager relativt kraftigt, så rødfisken er en værdig medspiller (og en af mine yndlings fisk) da den, uden at smage kraftigt, er svær at overdøve.

Der skal også noget friskt og noget med bid i til fisken og saucen. Egentlig var tanken at det skulle være fennikel, men da jeg handlede ind, så jeg pludselig noget estragon. Det ville da klæde retten med noget grønt på toppen, så det blev estragon i stedet for fennikel. Så kom der så problemet med teksturen, for fenniklen skulle have givet biddet … Efter at have gået lidt frem og tilbage mellem frugt og grønt, slog det mig at æble kunne være en mulighed. Teksturen ville i hvert fald være lige i øjet og så ville syren i æblet nok også give modspil til fisken og den lidt fede sauce.

Da jeg kom hjem og fik smagt på æblet (ja man må desværre ikke gå og smager på varerne inden i supermarkedet), fandt jeg ud af, det nok ikke havde nok syre, til at give rigtig modspil til resten. Heldigvis drypper jeg lidt citron på når jeg skære det, for det ikke bliver brunt og det gav lige det ekstra syre der skulle til at give modspil.

Jeg synes selv det blev et ret godt resultat – både smags- og udseendemæssigt. At bruge æble sammen med fisk havde aldrig slået mig før, men det er bestem ikke sidste gang jeg kombinerer de to ting.

Hvis man, modsat mig, ikke kommer rejeskaller i fryseren når man piller rejer, ved jeg ikke hvad man lige gør. Et godt bud er at høre fiske handleren om det er noget han/hun har . Ellers må man til at gemme sine rejeskaller – tro mig, man får mange gode madoplevelser med mad rester :-)

Ingredienser (2 personer):
1 filet af rødfisk
skaller fra ca. 20. rejer
2 skalotteløg
1/4 æble
2 stængler estragon
1 spsk cremefraish
1 tsk sød pabrika
citronsaft

Tilberedning:
Hak skalotteløgene groft og brun dem sammen med rejeskallerne.
Hæld 3-4 dl vand ved og lad det koge/simre ved svag varme indtil der er ca. 1 dl tilbage.
Si skaller og løg fra, så der kun er væske tilbage
Rør cremefraishen og paprikaen i og smag til med salt.

Skær tynde skiver af æblet (brug evt. en kartoffelskræller). Dryp lidt citronsaft på skriverne, så de ikke bliver brune. Alt efter hvor meget syre æblet har kan man fortynde citronsaften med vand – så smag på æblet inden du putter ren citronsaft på.

Skær fileten i 2 stykker og steg dem i halvt olie og halvt smør ved middel varme. De skal have ca. 2 min. på skindsiden. og så 30 sek. på den anden side.

Server og nyd.

Nu er det jo ikke fordi der aldrig er nogen der har kombineret laks, tomat og spinat før – det er en kombination der virker. Det var heller ikke meningen det skulle være andet end bare et måltid, men som det med jævne mellemrum sker, så kunne jeg ikke begrænse mig da jeg først kom igang.

Et fint stykke laks fra fiskehandleren, som jeg skulle finde noget let til, da jeg ikke var vildt sulten (det ligner altså ikke mig, men jeg må har haft en dårlig dag ;-)). Spinat med lidt bitterhed og tomat med lidt syre ville gå godt op i mod den fede laks. Grønthandleren havde blandede cherrytomater, så når nu det kom til at se så flot ud, besluttede jeg mig for at lave en sauce der kunne matche udseendet

Min kæreste kan desværre ikke lide fisk, så det er sjældent jeg laver fisk og endnu mere sjældent (som i aldrig) jeg laver fiske fond. Heldigvis havde jeg læst Erlands (Fjordrejen) indlæg om fiskefond, så der var ingen problemer der. Kun simre i 20 min. så den ikke trak bitterstoffer og med lidt salt, citronsaft og smør blev det en rigtig god saucen.

Det jeg var mest tilfreds med var dog ingen af komponenterne individuelt, men helheden i retten. Alle komponenter var lette i smagen og ingen af dem overdøvede hinanden. Netop retter hvor alt er let i smagen er noget jeg virkelig har værdsat når jeg har spist ude, for det er noget jeg selv synes er rigtig svært. Nu havde jeg kun 4 elementer, men bare lidt salt ved tomaterne ville have kunne forstærke deres smag nok til de ville overdøve resten, så jeg var stolt over at have lykkes med at kombinere lette smage. De lette smage gør det også til en god forret, da det ikke mætter på samme måde som kraftige smage gør.

3 ingredienser lyder måske enkelt, men smagen er på ingen måde enkel hvis man tilbereder det rigtigt :-)

Ingredienser (forret 2 personer):
150 g laks (med skind)
8-10 cherrytomater
150 g babyspinat
ca. 1 spsk citronsaft
ca. 1 spsk smør

Tilberedning:
Skær skindet af laksen og trim hvert stykke så det er lige tykt over det hele, så det tilberedes ens.

Kog en fond af 1 dl vand, lakseskindet og det der er trimmet af laksestykkerne.
Det skal simre i 20 min. hvorefter det hældes gennem en si og bagefter et kaffe filter, så fonden er helt “ren”
Kog fonden ind så der kun er ca. 1 spsk tilbage og smag til med citronsaft og lidt salt.
Lige inden servering røres der lidt smør i (ca. 1 spsk.)

Tomaterne steges ved svar til jævn varme i ca. 4-5 min. De skal steges, men ikke blive bløde og falde sammen.

Laksen drysses med lidt salt og steges i halvt olie og halvt smør ved jævn varme.
Når laksen er færdig tages den af og spinaten vendes i samme pande. Det skal kun have ca. 30 sek. så det lige akkurat bliver blødt uden at smide vandet.

Server og nyd.

De fleste gange har jeg en idé om hvad jeg vil lave, og det plejer også at give gode resultater. Der er så enkelte gange, hvor det er lidt mere famlen i blinde, og sådan en dag var det forleden.

Da vi kom hjem fra ferie, lå der nogle gulerødder i køleskabet, som var blevet lidt bløde i det. De var hverken mugne eller rådne, så de skulle i hver fald ikke smides ud. Jeg kunne have kommet dem i min fond-kasse, men der var ca. 1/2 kg, så de ville have fyldt det meste. Den fond der ville blive lavet af det, ville så primært smage af gulerod. Derfor tænkte jeg, at jeg da så lige så godt kunne prøve at lave en ren gulerodsfond.

Gulerodsfond smager sjov nok af gulerod, hvilket jeg da også havde regnet med, men i forhold til rå gulerod har fonden ikke friskheden, men i stedet en mild sødme, der faktisk minder om te – Hmmmm hvad skal man lige sætte sammen med den smag? Det var ikke så let, så fonden røg på køl og hjernen i tænkeboks.

Jeg kom til at tænke på en ting jeg havde lært på et madlavningskursus i Vietnam (ja jeg ved, jeg skrev, jeg ikke havde planlagt noget, men da chancen bød sig, hoppede jeg alligevel på et :-)). Her lavede vi en hvidkålsuppe med nogle rejemouse-kugler, som blev tilberedt i suppen, for netop at give lidt smag til suppen. Hjernen kørte videre ad tangenten med fisk og skaldyr og jeg kom i tanke om min havtaske med appelsingele og gulerodspure – OK der begyndte at danne sig et billede i mit hovede. Appelsin og gulerod fungerer godt sammen, så jeg ville bruge appelsin til at få noget syre i retten, så man ikke får te-fornemmelsen fonden har. Hvis jeg brugte friske rejer og tilberedte dem i fonden ville de kunne afgive lidt smag og gøre fonden mere nuanceret … det var en plan, der var værd at forfølge.

Nu havde jeg som udgangspunkt ikke rigtig gjort mig alt for mange tænker om, hvordan det skulle ende med at smage, så at det smagte som planlagt kan jeg jo ikke sige, men det smagte rigtig godt. Suppen smagte af gulerod, uden at have te-fornemmelsen og med lette nuancer af reje og appelsin. Rejerne og lidt gulerodsterninger gav god tekstur og så en dejlig friskhed fra dild der kom henover til sidst.

Den eneste ting jeg måtte rette på undervejs, var at appelsinsaften ikke havde syre nok i sig selv, så for at fonden ikke skulle ende med at smage kraftigt af appelsin, kom der lidt eddike i også, så syrebalancen blev god.

En dejlig ret enten som frokost eller forret

Ingredienser (2 personer):
600 g gulerødder
150 g rå tigerrejer
ca. 1/8 appelsin
Frisk dild
Salt og eddike

Tilberedning:
Riv 500 g af gulerødderne og lad dem simre i ca. 2 1/2 l vand i 3-4 timer til der er ca 1/2 l fond tilbage.
Si de revne gulerødder fra, så der kun er fond tilbage.

Skær 100 g gulerødder i firkanter på ca 5 mm på hver led og kog dem i ca 10 min i fonden.

Kog rejerne med skal i fonden i ca 1 1/2 min. Tag dem op og pil skallen af dem.

Smag fonden til med lidt salt, ca. 2 spsk appelsinsaft og ca. 1/2 tsk eddike.

Kom de pillede rejer tilbage i fonden og lad dem blive varme igen (ca 30 sek.)

Anret med lidt revet appelsinskal og god portion frisk dild.

Server og nyd.

Det er lidt siden jeg lavede disse ruller. Jeg synes selv de var gode, men der var så mange andre ting som skulle på bloggen, at de røg lidt i glemmebogen.

Nu kommer de så på. Grunden til at de kommer på nu er at jeg skal på ferie i Vietnam. De kan derfor fungere som udgangspunkt og jeg kan sammenlige med alle de ting, jeg får prøvet under vejs på turen. Jeg tør jo ikke sige mine ruller har autetisk vietnamesisk smag når jeg endnu ikke har været i Vietnam – faktisk er Egypten det sted længste øst på jeg har været, så det er på tide min horisont bliver udbygget i den retning – både geografisk og gastronomisk.

Selvom der er en masse madkurser i Vietnam, har jeg ikke noget planlagt i den stil – dukker der noget op kan det sagtens være jeg hopper på, men ellers vil jeg bare nyde det, tage en masse smage og indtryk til mig, så jeg kan twiste det lidt og få nogle nye ting ind i min egen madlavning.

Med disse ruller ved jeg dog allerede, at der er to ting jeg har rigtigt, nemlig friske fintskårede grøntsager og friske krydderurter. Dipsaucen synes jeg er virkelig god for den har noget syre og noget friskhed, som går godt til grøntsagerne, kyllingen og krydderurterne. At den så ikke har fiskesauce i, er vist næsten kriminelt i Vietnam, så jeg håber ikke rygtet spredes helt derud, da jeg gerne vil kunne få lov til at forlade landet igen, dog uden at blive smidt ud.

Indtil nu er de friske ruller det længste jeg er nået i det vietnamesiske køkken, men regner med det vil ændre sig radikalt :-)

Ingredienser (6 stk.: 1 person til hovedret/2 personer til forret):
- Ruller -
6 stk. rispapir
6 kyllingeinderfileter
1 fed hvidløg
1/2 gulerod
1/2 rødløg
3 salatblade
lidt frisk mynte

- Dipsauce -
1/2 lime
2-3 spsk risvinseddike
1 tsk. sukker

Tilberedning:
- Dip sauce -
Pres saften fra limefrugten og bland det med det meste af risvineddiken
Smag det til med sukkeret, lidt salt og resten af eddiken hvis det mangler syre.

- Ruller -
Hak hvidløget, bland det i lidt olie og lad kyllingen marinere i det i et par timer.

Steg kyllingen gylden

Skær gulerod og rødløg i tynde strimler og skær salabladene i halve.

Saml rullerne ved først at dyppe lidt vand på hvert stykke rispapir (de skal ikke lægges i blød, så bliver de bare slatne og falder fra hinanden).
Læg fyldet på midten og fold så rispapiret stramt omkring fyldet.

Server og nyd.

Som jeg skrev tidligere, deltager jeg i en konkurrence om at lave en treretters menu med hytteost.

Der er blevet eksperimenteret lidt. F.eks. kan jeg afsløre, at hytteost ikke skal have mere end 4-6 sekunder på en varm pande, før det er smeltet sønder og sammen. Til gengæld har smeltet hytteost en fantastisk egenskab med at trække lange strenge, ligesom osten gør på reklamebilleder af pizzaer. Det er en ret unik egenskab og noget jeg gerne vil gøre brug af. Problemet er så bare, hvordan man holder det samlet, så det ikke bare vælter ud over det hele, som det gjorde da jeg puttede det direkte på panden.

Næste eksperiment blev derfor at panerer det. Det største problem her var, at holde det sammen, for hytteost har ikke den mest faste konsistens. Løsningen var heldigvis ret let. Jeg drænede osten og kom lidt rasp ved, så kunne det mases nok til at holde sammen, og raspen havde ingen effekt på den strengede konsistens. Paneringen så dog lidt skrøbelig ud, og et enkelt sted begyndte der at sive lidt smeltet ost ud – det krævede forstærkning og dobbelt panering var lige hvad der skulle til :-)

Det eneste der så manglede var smagen.

Hytteost smager jo ikke af særlige meget, og jeg har lovet mig selv at retterne til konkurrencen skulle fremhæve hytteosten, så hvordan skulle jeg få smagen med? Her blev det til chili. Chili smager nemlig heller ikke af særlig meget – det er stærkt, men selve smagen er ikke kraftig. Det der er super ved hytteost, er at det absorbere en del af det stærke i chilien. Selvom det endte med en hel chili i, blev det ikke vildt stærkt (lidt stærkt, ja – men ikke noget der tager livet af nogen). Den syre der får chili til at være stærke, pirrer endvidere ens smagsløg, så andre smage træder mere frem (så længe det selvfølgelig ikke brænder tungen og ganen af). På den måde fik jeg hytteostens smag lidt mere frem, så det var præcis hvad jeg havde håbet på.

Endelig var der dippen til, så det blev en hel ret. Normalt ville jeg lave en spicy dip-sauce, men nu hvor der var chili i hytteosten, droppede jeg den spicy, da det bare ville blive stærkt på stærkt. Jeg tog 180 grader og lavede en sød dip-sauce. Det fungerede rigtig godt som modspil til det stærke og for det ikke bare skulle blive sødt, kom der både lidt spidskommen og røget paprika i så den også fik en røget smag.

Det samlede resultat af sprød panering og blød, strenget ost, det lidt stærke, det søde og det røgede var rigtig lækkert og osede af amerikansk barbecue fra sydstaterne. Nu hvor hytteosten stammer fra nybyggerne i USA, er det jo et ret passende sted at ende med denne ret, som jo er tænkt for at sætte hytteosten i centrum :-)

Ingredienser (4 personer)
- Fritters -
4 spsk hytteos
1 chili
1 æg
3-4 spsk rasp
2-3 spsk mel

- BBQ sauce -
10-12 cherrytomater
1 tsk røget paprika
1/2 tsk spidskommen
1 spsk honning

Tilberedning
- BBQ Sauce -
Skær cherrytomaterne i halve og steg dem ved jævn varme i lidt olie til de begynder at blive bløde.
Kom krydderierne og et par spsk vand ved og lad det simre i nogle minutter.

- Fritters -
Dræn hytteosten ved at hælde det i en si og lad væsken løbe af i ca 10-15 min.
Hak chilien fint og bland den sammen med, 1 spsk rasp og den drænede hytteost.
Smag det til med salt.
Form kugler af hytteost-massen med hænderne og lav en dobbelt panering ved at rulle dem i:

1. Mel
2. Pisket æg
3. Rasp
4. Pisket æg
5. Rasp

Steg kuglerne i friture ved mellem varme til de er gyldne og server med det samme.

Jeg kunne jo have skrevet en historie der passede til resultatet og så ville det hele se flot ud, men jeg vælger at være ærlig … Det følgende indlæg er baseret på virkelige hændelser, hvor ligegyldige de end måtte være.

En af mine venner laver meget italiensk mad og har fortalt hvordan han laver arancini (eller i hvert fald er det sådan jeg husker han har forklaret det). Med lidt research (efter jeg havde lavet mine) fandt jeg ud at den originale version er lidt anderledes, så det jeg havde lavet altså ikke var helt rigtige arancinier – men de smagte godt :-)

Den originale variation er nemlig kogte ris, blandet med lidt æg for at kunne holde sammen og lagt om et fyld af kødsovs og ærter, mens min version er risotto hele vejen igennem. Det er også derfor min version er perfekt som restemad, da man kan lave dem af en rest risotto fra dagen før. Igen har jeg jo tænkt mig at være ærlig, så denne portion blev lavet af risotto lavet til formålet, så selvom det ville lyder godt med “og så havde jeg tilfældigvis en rest risotto i køleskabet”, så er det ikke sandheden i denne omgang. Til gengæld kan alle dem, som tilfældigvis har en rest risotto, lave disse arancinier i aften og skrive om det på jeres blogge, twitter, facebook etc. – jeg ved Selina Juul fra Stop Spild af mad vil blive glad hvis I gør.

Hvad er det så jeg endte med at lave? Jeg vil stadig kalde dem arancini. Hvis jeg nogen siden kommer til Sicilien, hvor den originale opskrift er fra, kan det godt være at jeg lige præcis dér, ikke kalder mine for arancini, da de jo har en historik med kontant afregning for folk der ikke værdsætter “familiens” traditioner – men ellers arancini. Og når nu jeg har sagt god for at lave dem på risotto er der jo ingen grænser for smagsvarianter. Man kan endvidere komme ekstra fyld i og så risottoen uden om, som man gør i originalversionen, hvilket bare giver endnu flere smagsvariationer. Alt i alt synes jeg at versionen med at lave dem på risotto er bedre, da det jo både giver flere smagsvariationer og samtidig giver mulighed for at bruge sine risottorester … men lov I ikke siger det til Sicilianerne.

Ingredienser (2 personer):
- Arancini -
1 æg
ca. 4 spsk rasp
75 g risotto ris
50 g revet parmasanost
1/2 løg
ca. 3 dl fond (jeg bruger hønsefond. Er man vegetar bruger man jo bare grøntsagsfond)
1/2 glas hvidvin

- Pure -
1 gulerod
ca. 10 g smør
evt. lidt hønsefond

Opskrift:
- Arancini -
Hak løget og svits det af i en gryde.
Når løget begynder at tage farve kommes risene i og ristes lige af i 1 min.
Kom hvidvinen ved og lad det simre.
Kom så lidt fond ved og rør jævnligt i risottoen
Tilsæt lidt fond hver gang den bliver lidt tør i det (skal have nogenlunde konsistens som havregrød).
Når risene er lige ved at være færdige (lidt mere bid end man vil have når den er færdig) røres osten i.
Tag gryden af varmen og smag til med salt, peber, lidt eddike og lidt citron.

Lad risottoen køle helt af (sæt den evt. i køleskabet i en halv times tid).

Pisk ægget sammen.
Form med hænderne kugler af den kolde risotto (ca. 4-5 cm. i diameter).
Dyp kuglerne i det piskede æg og ruld dem så forsigtigt i raspen.
Frituresteg dem til de er gyldne og læg dem på fedsugende papir.

- Pure -
Skræl guleroden og skær den i små stykker.
Kog det (sammen med fonden hvis du bruger det) til stykkerne er blevet møre (spæd til med lidt vand, hvis de er ved at koge tørre)
Blend gulerodstykkerne med smørret til pureen er helt glat (konsistensen kan justeres ved at komme lidt væske i) og smag til med salt og peber.